23948sdkhjf

GN og DTU-samarbejde bag nyt design af antennen i et høreapparat

Udviklingen af et høreapparat i miniatureudgave, som placeres i øregangen, er ikke uden udfordringer. En af dem er knyttet til antennen i høreapparatet. Antenner er nemlig særligt følsomme overfor påvirkningen fra de ledninger og øvrige metaldele, som høreapparatet består af: mikrofon, højttaler osv. Ydermere udformes de små høreapparater ikke som en standardudgave, men 3D-printes til den enkelte bruger via en afstøbning af øregangen. Det betyder, at antennen og de øvrige dele placeres forskelligt i hvert enkelt høreapparat, der har sit helt eget design. 

For at kunne optimere udformningen af antennerne har det derfor været væsentligt at få en større viden om, hvordan radiobølger til og fra antennerne bevæger sig fra øre til øre.

- GN Hearing har samarbejdet med DTU i flere projekter, der har skabt gradvis større viden om, hvordan radiobølgerne finder vej rundt om hovedet. Det er væsentlig viden i forhold til at kunne udforme og placere antennen i høreapparatet, så den er optimal i forhold til at modtage og udstråle signaler til høreapparatet i det andet øre, siger Søren Kvist, Line Manager hos GN Hearing.

Erhvervs-ph.d. sikrer ny viden

GN Hearing er ikke i tvivl om, at de gerne vil fortsætte samarbejdet med DTU om nye erhvervs-ph.d.-studerende.

- Vi har selv en stor udviklingsafdeling, men vi er hængt op på mange projekter med skarpe deadlines og har ikke altid mulighed for at fordybe os i enkelte elementer og udforske dem grundigt, som Nikolaj har gjort. Men vi har brug for den type viden, så vi ikke bare gør, som vi plejer. Vi skal anvende de nye muligheder, som teknologien giver os, til hele tiden at forbedre høreapparaterne, siger Søren Kvist.

Det blev erhvervs-ph.d. Nikolaj Kammersgaard, der på baggrund af det indledende arbejde udformede den endelige model over, hvordan radiobølger typisk løber rundt om hovedet.

Høreapparaterne afstemmer lydgengivelse
Kommunikationen mellem høreapparaterne er bland andet væsentlig for brugerens mulighed for at kunne bedømme, hvor en lyd kommer fra.

- Høreapparaterne forstærker som udgangspunkt al lyd. Forestil dig fx at du venter på en elevator. Hvis de to høreapparater ikke samarbejder, vil en svag biplyd fra en elevator langt til venstre for dig blive forstærket mere end en høj biplyd fra en elevator til højre for dig, der er meget tættere på. Ved at kommunikere med hinanden, kan høreapparaterne afstemme, at lyden fra elevatoren til højre bliver gengivet højest, så brugeren let kan overskue, hvilken elevator, der først når frem, forklarer Søren Kvist.

Nikolaj Kammersgaards model over radiobølgerne har givet ham en god indsigt til efterfølgende at kunne udarbejde en række nye design af antennerne, der optimerer udstrålingen i den retning, radiobølgerne bevæger sig.

- De forslag glæder vi os til at anvende i kommende udgaver af vores små høreapparater, siger Søren Kvist.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11