23948sdkhjf

Brintmotorer nu i gaffeltrucks

H2 Logic A/S lancerer om få uger en nyudviklet brintmotor til forureningsfrie brintgaffeltrucks på verdens førende transportmesse, CeMAT i Hannover.
”Bæredygtighed” er temaet for årets CeMAT messe for logistik og lager og lanceringen af H2Drive adresserer netop behovet for et forureningsfrit alternativ til diesel og LPG i de større gaffeltrucks.

Brintgaffeltrucks kombinerer fordelene ved gaffeltrucks drevet på diesel/LPG og batterier. Brint giver samme konstante trækkraft og hurtige optankning som LPG/diesel, og samtidig sikres effektiv forureningsfri udnyttelse af energien som batterier.

- De mange potentielle kunder i Danmark og udland som vi har besøgt har alle bekræftet at der er hul mellem det som LPG/Diesel og el-gaffeltrucks tilbyder kunderne. Dette hul udfylder brintgaffeltrucks. Vi har ordrebogen klar, og for-venter til messen at booke afprøvninger af brintgaffeltrucks med H2Drive hos slutbrugere i månederne efter CeMAT, udtaler salgschef Steven Westenholz.

H2 Logic og Dantruck har siden 2006 arbejdet målrettet på færdiggørelsen af en ny brintdrevet gaffeltruck fra Dantruck hvor et H2Drive system fra H2 Logic er integreret. Sideløbende har H2 Logic udviklet en 80 volts version af H2Drive som har samme dimensioner som batterier og dermed kan erstatte disse i konventionelle eldrevne gaffeltrucks.

Sammen med H2Drive tilbyder H2 Logic også tankstationer, som kan tanke brintgaffeltrucks på 3 minutter. Dette er tilsvarende tankning af LPG/diesel og hurtigere end udskiftning af batterier i el-gaffeltrucks.

Samlet er H2Drive et rentabelt alternativ for kunder der i dag anvender LPG eller diesel gaffeltrucks. Brintgaffeltrucks giver højere investeringsomkostninger, men har lavere driftsomkostninger og giver en fornuftig tilbagebetaling.

- Vi er klar til at vise, at brintmotorer med brændselsceller begynder at være konkurrencedygtige både på ydelse, økonomi, service og driftsikkerhed, og at det er nu, virksomhederne kan gøre en god investering. Endda en miljørigtig en af slagsen, siger Steven Westenholz og inviterer alle interesserede til CeMAT.

Produktserien er navngivet H2DriveTM og er seneste resultat af mere end 6 års udviklingsarbejde hos H2 Logic. På messen fremviser Dantruck A/S ligeledes deres nyudviklede gaffeltruck på brint som an-vender H2DriveTM fra H2 Logic.

Udviklingen af H2Drive er sket med bidrag fra Højteknologifonden og EUDP.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078