23948sdkhjf

Universe Science Park satser på nordjysk sensorteknologi

I forlystelsesparken Universe på Als, hvor både børn og voksne kan lege og lære om naturvidenskab og teknologi, er der installeret Wi-Fi-sensorer og 3D-kameraer. Teknologien, der er udviklet og produceret af Veovo (tidligere BLIP Systems ved Aalborg) giver et samlet billede af, hvordan gæsterne bevæger sig rundt. 

- Ideen bag Universe er at begejstre for naturvidenskab og teknologi, så vi finder det naturligt også at anvende avanceret teknologi til at drive og optimere parken, for at give vores gæster en uforglemmelig oplevelse, siger Jonas Luttermann, driftschef i den naturvidenskabelige oplevelsespark på Als. 

Teknologien, der nu er installeret, består af en kombination af sensorer og avanceret databehandling.

Bedre data skal give bedre beslutninger
Data anvendes allerede nu til at vise ventetider ved forlystelserne, og vil med tiden levere værdifuld viden til brug ved fremtidig planlægning af parkdesign. 

- Løsningen vil gøre det muligt for os at få præcise tal på antal besøgende samt ventetider ved attraktionerne, så vi bedre kan styre forventningerne hos vores gæster, siger Jonas Lutterman. 

Løsningen skal fremover bidrage til daglige og langsigtede drifts- og forretningsbeslutninger, forbedre udnyttelsen af medarbejderstaben, levere ventetider og sikre, at gæsterne får en fantastisk oplevelse. De indsamlede realtidsoplysninger skal hjælpe forlystelsesparken med at være på forkant med flaskehalse og bruge medarbejdere optimalt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065