23948sdkhjf

Foxconn-eksplosion dræber tre

15 ansatte blev såret og tre dræbt, da en eksplosion fredag ramte Foxconns fabrik i Chengdu, Kina.
En Foxconn-fabrik i kinesiske Chengdu blev fredag ramt af en eksplosion, som sårede 15 og foreløbigt har krævet tre dødsofre.

De første meldinger lød ellers på kun to omkomne, men ifølge Bloomberg er det tal altså nu steget.

Da meldingerne i første omgang indløb, mødte flere end ti brandbiler og ti ambulancer hurtigt op på stedet, hvor man fik situationen under kontrol.

Kan påvirke iPad og iPhone
Foxconn står bag leveringen af en stor række af Apple-produkter, herunder iPhone 4 og iPad 2.

Og det er netop brandbart støv fra fremstillingen af disse produkter, der i øjeblikket er under mistanke og undersøgelse for at have forårsaget eksplosionen.

Dette undersøges nu nærmere af de kinesiske myndigheder, som allerede har slået fast, at eksplosionen ikke skyldtes en menneskelig fejl. Imens har Apple i første omgang udsendt en kortfattet meddelelse, hvori der udtrykkes stor sympati med ofrene for eksplosionen.

Foxconn beskæftiger omkring 100.000 mennesker på fabrikken, der blev opført i oktober sidste år og som kostede cirka $2 mia. (10,6 mia. kr.).
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096