23948sdkhjf

Printca forventer forrygende 2011

Aalborg-virksomheden realiserede et forventet underskud i 2010, men ser af flere grunde lyst på det igangværende regnskabsår.
Printca kom ud af 2010 med et bruttoresultat på 9,8 mio. kr. og et årsresultat på minus 215.000 kr., hvilket af ledelsen betegnes som ”tilfredsstillende”.

Årsagen er, at selskabet i august gennemførte et ejerskifte, hvor ledelsen sammen med kapitalfonden Industri Udvikling og Christian Cordsen Nielsen overtog selskabet med en række engangsomkostninger til følge.

Desuden brugte Printca penge på at styrke organisationen, mens den nye ejerkreds til gengæld tilførte selskabet 7 mio. kr. i ansvarlig kapital.

Printca – der beskæftiger sig med produktion og salg af printkort – ser frem til en markant forbedret indtjening i 2011, hvor man også iværksætter ”et ambitiøst investeringsprogram”, som både skal håndtere de tekniske udfordringer, selskabet blev mødt med i 2010, samt den stigende ordreindgang.

Endelig oplyser Printca, at selskabet omdannes til et aktieselskab på den ordinære generalforsamling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109