23948sdkhjf

Japansk chipgigant bruger Nokia til rekruttering

Renesas Mobile nyder godt af Nokias lukning i Danmark, som har hjulpet japanernes afdeling i København med at vokse.
Der var ikke mange smil at spore, da Nokia sidst i april valgte at fyre knap 1.000 ansatte i firmaets danske udviklingsafdeling .

Et enkelt sted har der dog været grund til at glæde sig over beslutningen – nemlig hos Renesas Mobile, som er en fusion mellem Nokias tidligere modemafdeling og den japanske chipgigant Renesas.

Renesas Mobile beskæftiger godt 100 ansatte i Danmark, der stort set alle sammen kommer fra Nokia, som de forlod i december sidste år og altså dermed et halvt år før fyringsrunden blev offentlig kendt.

Det skete dengang fordi, at Nokia lukkede sin modemafdeling.

Samarbejder med Nokia
Men med fyringerne i april har Renesas Mobile altså ikke bare fået mulighed for at rykke ind i nye lokaler på Sluseholmen i København. Også på mandskabssiden er Danmark lidt af et slaraffenland for firmaet.

- Det er da meget fint for os at have den mulighed for at rekruttere, og vi har allerede et samarbejde med Nokias HR-afdeling, siger direktør i Renesas Mobile, Kasper Hindsø, til ComON.

Renesas Mobile producerer komplette chipsets og modems til mobiltelefoner, og ifølge hjemmesiden hører Qualcomm og ST-Ericsson til blandt firmaets største konkurrenter.

Kilde: ComON

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094