23948sdkhjf

Stor partnerinteresse for nyt testcenter

GlobalConnect melder om stor interesse i at deltage i nyt dansk IPv6 testcenter, virksomheden har taget initiativ til.
GlobalConnect annoncerede den 8. juni etableringen af et IPv6 Testcenter, der er tænkt som et førende neutralt omdrejningspunkt for deling af viden om IPv6 og demonstration af IPv6 løsninger i praksis.

Forventningen er en bred tilslutning til testcentret, hvor partnerne leverer hardware og software samt deler viden med de deltagende virksomheder.

Testcenteret finansieres indledningsvist af GlobalConnect, men det er åbent for alle producenter og eksperter, som ønsker at blive partnere i projektet gennem bidrag af HW/SW eller viden i form af f.eks. kursusaktivitet, workshops, foredrag mm.

Interessen tilstede
- Vi har positive tilbagemeldinger fra en håndfuld partnere og er i dialog med yderligere 5-10 producenter og eksperter omkring partnerskab, fortæller Opportunity Manager Birger Hauge, GlobalConnect.

Blandt partnerne til IPv6 Testcenteret er HP, Extreme Networks, Huawei, D-Link og Juniper tilkendegivet deres interesse i at levere udstyr og viden til testcentret.

IPv6 Testcenterets brugere forventes indledningsvis at være mellemstore og store private og offentlige virksomheder med behov for at afdække muligheder, omkostninger og risici ved brug af IPv6. En anden målgruppe er service providers som internetudbydere, bolignet, driftsvirksomheder og andre, som lever af at levere datanetværk eller it-drift.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109