23948sdkhjf

Data Respons kæmper stadig for sorte tal i Danmark

På trods af stærk vækst i Danmark var der stadig røde tal på bundlinjen efter andet kvartal.
Data Respons kæmper stadig for at konsolidere sig på det danske marked. I andet kvartal 2011 kunne den norske koncern glæde sig over en fremgang på 40 % i omsætningen, som således endte på 36,4 mio. norske kr. (34,9 mio. kr.).

Til gengæld kniber det stadig med indtjeningen, og EBIT endte på -1,5 mio. norske kr. (-1,4 mio. kr.), hvilket dog er en halvering fra -3,2 mio. kr. (-3,1 mio. kr.) i andet kvartal 2010.

Ordreindgang falder
I første halvår af 2011 blev det til en samlet omsætning på 70,3 mio. norske kr. (67,5 mio. kr.) i Danmark, hvilket svarer til en vækst på 14 %.

EBIT endte på -7,1 mio. norske kr. (-6,8 mio. kr.) mod -4,9 mio. norske kr. (-4,7 mio. kr.) i første halvår 2010. Samtidig måtte Data Respons også konstatere et fald i den danske ordreindgang på hele 40 %. I alt hentede man nye ordrer for 45,5 mio. norske kr. (43,7 mio. kr.) i halvåret.

- Mens markedsbetingelserne fortsat er forbedredes i andre regioner, har det danske marked fortsat været udfordrende. Virksomheden implementerede adskillige effektiviseringstiltag i første kvartal for at reducere omkostningerne. Profitabiliteten i andet kvartal var negativt påvirket af engangsomkostninger til ikke-fortsættende aktiviteter. Hovedfokus i Danmark er kerneforretningen, customer relations, nedbringelse af risiko og forbedring af profitabilitet, skriver Data Respons i halvårsregnskabet.

Går bedre i Norge og Sverige
Bedre gik det på koncernplan, hvor Data Respons i første halvår hentede en omsætning på 435,2 mio. norske kr. (417,6 mio. kr.) svarende til en vækst på 25 %. EBIT endte med et overskud på 2,3 mio. norske kr. (2,2 mio. kr.).

- Første halvår gav rekordhøj omsætning, ordreindgang og ordrebeholdning. Solid markedsposition, store kontrakter og øget kundemasse på tværs af koncernen forklarer den positive udvikling, siger CEO Kenneth Ragnvaldsen.

Fremgang skyldes en gunstig udvikling i både Sverige og Norge, hvor EBIT i første halvår var henholdsvis 1,2 mio. norske kr. (1,1 mio. kr.) og 16,2 mio. norske kr. (15,6 mio. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125