23948sdkhjf

Efter køb: Blue Ocean opruster på ledelsesgangen

Kort efter købet af globalt kendt Silicon Valley-robot har danske Blue Ocean Robotics nu ansat Kim Nørgaard Andreasen som CFO i firmaet.

Om firmaet:

Blue Ocean Robotics udvikler, producerer og sælger professionelle servicerobotter primært indenfor sundhed, hospitality, byggeri og landbrug.

Den fynske robotvirksomhed har indenfor den sidste måned købt et af verdens mest kendte og udbredte brands indenfor telepresence-robotter, Beam robotten, og ansat ikke færre end 17 personer, samt slået yderligere 20 stillinger op.

Ny chef for finanserne
Administrationen er i samme omgang styrket med en CFO - Chief Financial Officer, nemlig Kim Nørgaard Andreasen, som har 25 års erfaring med økonomi og kommer fra en stilling som koncernøkonomidirektør hos det børsnoterede Esoft.

Kim Nørgaard Andreasen skal sikre, at Blue Ocean Robotics’ ventureselskaber bliver økonomisk modnet til salg hen over de næste tre-fire år.

- Jeg synes at, modningsrejser er hamrende spændende og har gennemført flere af dem, både som økonomiansvarlig og som administrerende direktør, bl.a. hos Vitec Aloc. Jeg glæder mig meget til at være med til at realisere Blue Ocean Robotics’ strategi om ikke blot at være et udviklingshus, men også gøre vores datterselskaber klar til salg, når de får mere værdi for andre end for os. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi går ud i en investeringsrunde senere i efteråret, som jeg ser meget frem til, siger Kim Nørgaard Andreasen.

Kim Nørgaard Andreasen er uddannet Cand. Merc. Aud. fra Syddansk Universitet og er i gang med at tage en bestyrelsesuddannelse med fokus på SMV’er på Aarhus Universitet.

Før Esoft var han først økonomidirektør og derefter administrerende direktør hos Vitec Aloc, som han var med til at sælge til en svensk softwarevirksomhed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094