23948sdkhjf

Her er verdens mest bæredygtige teknologivirksomhed

Samsung Electronics Co., Ltd. er kåret som verdens mest bæredygtige teknologivirksomhed i årets udgave af Dow Jones Sustainability Index (DJSI).
Bedømmelsen er foretaget på tværs af økonomiske, miljømæssige og sociale kriterier.

Samsung har fået en samlet karakter på 86 i Dow Jones Sustainability Index, hvilket er den højeste bedømmelse givet blandt 52 virksomheder i teknologibranchen, der tæller producenter inden for halvledere, kommunikationsteknologi, computerhardware og elektronisk kontorudstyr.

Samsung lå i spidsen for teknologibranchen inden for områderne miljø og økonomi – to ud af de tre overordnede bæredygtighedsområder bedømt i analysen.

- Samsung er glade for, at vores indsats inden for bæredygtighed er blevet anerkendt af Dow Jones Sustainability Index. Resultatet afspejler Samsungs tro på, at det er muligt både at beskytte miljøet og bidrage til de samfund, vi arbejder i, og samtidig skabe økonomisk vækst, udtaler Byungsuk Choi, vicepræsident og ansvarlig for The Partner Collaboration Center for Samsung Electronics.

Tæt på målet for 2013
I første halvdel af 2011 har Samsung reduceret udledningen af drivhusgasser på virksomhedens produktionsfaciliteter med 38 % på en salgs-normaliseret basis op imod 2008-niveauer, hvilket baner vejen for Samsungs overordnede mål om at reducere udledningen med 50 % i 2013.

Samsung har også iværksat recycling og take-back programmer i mere end 60 lande verden over gennem programmet Samsung Recycling Direct.

DJSI blev lanceret i 1999 og er en anerkendt global bedømmelse af bæredygtig performance blandt verdens førende virksomheder.

Udvælgelsen til DJSI er baseret på en omfattende analyse af økonomiske, miljøvenlige og sociale præstationer foretaget af Sustainable Asset Management (SAM), en ekspertgruppe, der alene fokuserer på bæredygtige investeringsstrategier.

Find mere information om DJSI her .

Kilde: Samsung

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093