23948sdkhjf

GN-formand: Resound er ikke til salg

Bestyrelsesformand i GN Store Nord, Per Wold-Olsen, er meget tilfreds med væksten i datterselskaberne Resound og Netcom, og han afviser alle rygter om, at koncernen vil blive splittet op.
- Vi kommer ikke til at sælge eller splitte det her selskab op. Tværtimod, siger Per Wold-Olsen til Berlingske Business.

Med en markedsandel på 12-13 % ligger GN Resound ellers efter hørreapparat-markedets allerstørste spillere, og flere analytikere har spået, at der er en konsolidering på vej i branchen. Sker det, vil Resound være et oplagt opkøbsemne.

Per Wold-Olsen hæfter sig dog ved, at både GN Netcom og GN Resound har haft stærk vækst i omsætningen, og at Resound ligeledes har formået at tage markedsandele fra de store konkurrenter. Derfor ser han det ikke som uopnåeligt, at den danske høreapparatproducent kan blive blandt markedets største spillere.

Berlingske Business har talt med flere aktieanalytikere, og de ser det som afgørende, at GN Resound kan følge med i de store spilleres innovations-tempo og hele tiden lancere nye produkter.

Her understreger Per Wold-Olsen, at innovations-evne ikke nødvendigvis hænger sammen med størrelse, og giver som eksempel, at netop GN Resound tidligere har lanceret det trådløse høreapparat Alera.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171