Den 12. januar 2012 indgik DPTG og TPSA et forlig i striden vedrørende omfanget af den datatrafik, der er blevet overført via det fiberoptiske NSL-telekommunikationssystem i Polen.
Forliget indebar, at TPSA betalte et samlet og endeligt beløb på €550 mio. til DPTG. Aftalen omfatter både Fase 1 og Fase 2, samt påløbne renter.
Beløbet er overført til DPTG i to betalinger. Den første betaling på €275 mio. modtog DPTG den 13. januar 2012.
De resterende €275 mio. blev den 13. januar 2012 overført til en deponeringskonto hos Nordea.
Dette beløb er nu frigivet til DPTG, som følge af, at DPTG har påbegyndt annullering af de igangværende tvangsinddrivelsestiltag mod TPSA.
Den mere end 10 år lange strid med TPSA er hermed endeligt afsluttet.