23948sdkhjf

Trackunits nye ejer har 350 tech-milliarder i porteføljen

Nye ejere vil fortsætte nordjyske Trackunits vækstrejse.

Europas største software-investor, Hg, har overtaget ejerskabet af danske Trackunit i en handel, der ifølge Dagbladet Børsen skulle have en værdi af tre milliarder kroner.

Det London-baserede investeringsselskab Hg fokuserer indgående i virksomheder, der arbejder med software og tjenester. Virksomhedens investeringsteam omfatter 140 medarbejdere, samt 35 nøglemedarbejdere i porteføljeteamet.

Hg administrerer investeringer for 190 milliarder kroner i 30 software- og teknologivirksomheder med en samlet markedsværdi på over 350 milliarder kroner.

Investeringsvirksomheden har eksempelvis en majoritetsejerandel i software-virksomheden Visma, der sidste sommer havde en markedsværdi på over 75 milliarder kroner.

Nu er turen så kommet til Trackunit, som Hg ser et stort potentiale i.

- Søren (Brogaard red.) og teamet har ført Trackunit frem til at skabe et SaaS-produkt i topklasse til sin stadigt voksende kundebase. Virksomheden er blevet ledende og er en langsigtet vinder inden for det, der er et meget interessant, globalt nichesegment, siger Florian Wolff, der er partner i Hg i en pressemeddelelse.

SaaS er forkortelsen for "software as a service" og gør sig gældende for virksomheder, hvis produkt er en web-baseret service. 

- Vi mener, at virksomheden har betydelig mulighed for organisk vækst og attraktive ekspansionsmuligheder foran sig. Vi er virkelig begejstrede for, hvad vi kan opnå sammen, siger Florian Wolff.

Adgang til erfaring og støtte

Trackunit har de sidste fem år skabt flotte resultater. I perioden har virksomheden leveret en årlig omsætningsvækst på 30 procent og er gået fra 100.000 til 500.000 maskiner verden over, der er koblet på virksomhedens teknologi.

Hos Hg forventes der selvfølgelig fortsat vækst i den kommende periode, men som en del af porteføljen får Trackunit også unik adgang til den erfaring og støtte, som Hg repræsenterer.

- Trackunit er en forretning af meget høj kvalitet. Vi mener, at Hg's dybe sektorviden og operationelle ekspertise inden for software- og telematikområdet vil tilføje yderligere støtte til virksomhedens imponerende track-record, siger Nick Jordan, partner i Hg.

- Vores erfaring inden for internationalisering, udvikling af software og data og den videre udvikling af salgskanaler vil tilføje en endnu større oplevelse for Trackunits kunder samt en spændende vækstbane for virksomheden, siger Nick Jordan.

Handlens endelige afslutning afventer myndighedsgodkendelser. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078