23948sdkhjf

GomSpace skal levere satellitter for over 100 millioner kroner til Startical-projektet

GomSpace er udvalgt som teknologi-partner i det spanske Startical-projekt og lander en kontrakt på 14,5 millioner euro, godt 107 millioner kroner.

Startical er et konsortium, der sigter efter at skabe et banebrydende globalt navigationssystem til luftfarten leveret fra rummet. Det kan skabe nye og mere bæredygtige flymønstre. Virksomhederne bag er Indra og Enaire.

- Dette er et virkelig transformerende projekt for GomSpace, og vi er meget stolte over at blive teknologipartner til dette demonstrationsprojekt baseret på nanosatellit-teknologi, hvor vi kan gøre brug af vores forudgående viden om tracking af fly med nanosatellitter, siger Niels Buus, CEO for GomSpace, i en selskabsmeddelelse.

Danske GomSpace skal levere den første satellit til opsendelse i slutningen af næste år. Yderligere to satellitter skal leveres og opsendes i slutningen af 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079