23948sdkhjf

Dansk lyd på vej til Brasilien

Med en strategisk kobling af forskning og erhverv er dansk lyd på vej ind på det store brasilianske marked, ifølge Netværk for Dansk Lydteknologi.
Der har allerede vist sig gode muligheder for danske lydteknologi virksomheder i Kina - og nu rettes blikket mod Brasilien, som står overfor et massivt behov for højt specialiseret viden indenfor lyd.

Viden har vist sig at være vejen frem - også når det gælder vejen ind på en af de helt store vækstøkonomier, Brasilien.

Med støtte fra Eksportrådet har seks medlemmer fra Netværk for Dansk Lydteknologi - NTP Technology, Danmom Systems Group, Pascal, DPA Microphones, Loudsoft og TC Group International - besøgt Sydamerikas store messe for audiomarkedet, AES Brazil (São Paolo 8.-10. maj 2012). Rejsen havde til formål at gøde bunden for fremtidigt forsknings samarbejde, bl.a. har man lokaliseret og mødt forskere fra fire universiteter.

For alle står det klart, at der er god brug for den dybt specialiserede viden og den store praktiske erfaring indenfor avancerede teknologiske løsninger af høj kvalitet, som er repræsenteret hos forskere og virksomheder i Netværk for Dansk Lydteknologi.

- Efter en stribe af møder, både med folk fra branchen og fra universitetsverdenen, viste brasilianerne stor interesse i at danne samarbejder omkring forskning og viden. siger Kim Rishøj, fra T.C. Electronic A/S.

En af delegationens medlemmer var Pascal Audio, som udvikler og producerer digitale forstærkere til professionelle PA-systemer. Pascal Audio er en SMV-virksomhed med 100 % eksport og har gennem de sidste par år knyttet vigtige kontakter til Brasilien. Det sydamerikanske land er allerede en stor del af virksomhedens marked for forstærkermoduler til højttalerfabrikanterne.

- Vores relativt lille håndfuld kunder er blevet stærkt udvidet i forbindelse med deltagelsen på AES. Jeg har fået et væld af kontakter med hjem. Kontakter som netop samarbejdet med netværket og handelskontoret åbnede op for, fortæller Peter Frentz fra Pascal Audio.

Brasiliens audiovisuelle beredskab stige markant i 2014; året, hvor Brasilien skal være vært ved den verdensomspændende sportsbegivenhed, FIFA World Cup. Endnu mere hen imod OL i 2016. Ydermere skal Brasiliens analoge net være fuldstændigt udfaset i 2016.

Kilde: Netværk for Dansk Lydteknologi

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.875