23948sdkhjf

Kun de seje er tilbage i elektronikindustrien

Den indenlandske omsætning udgør kun en forsvindende lille del af elektronikbranchens samlede omsætning, som i dag er 17 procent højere end for tre år siden.
Den danske elektronikindustri har rystet kriseåret 2009 af sig.

Sådan lyder en af konklusionerne fra DI ITEK på baggrund af helt nye branchetal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser, at den samlede omsætning er steget med 17 procent siden kriseåret 2009, og selv om aktiviteten for første halvår af 2012 ligger 5 procent lavere end den tilsvarende periode sidste år, er der grund til behersket optimisme.

- Dem, der er tilbage nu, har været nogle seje karle. De har stået igennem tre år, der har været op og ned i rutsjebanen. Jeg tror faktisk, at folk har fået mere hår på brystet. Tankegangen er, at vi tager tingene, som de kommer, siger chefkonsulent hos DI ITEK, Christian Graversen, til Electronic Supply.

Livremmen er helt spændt ind
Han pointerer, at sigtbarheden er så ringe, at det er umuligt at se mange måneder frem i tiden. Men advarer samtidig mod, at endnu et decideret kriseår vil gøre ondt på den samlede elektronikbranche.

- Der har været et halvår nu med lav aktivitet, så det er ikke blevet lettere at sige, om vi er i gang med en stabil fremgang i industrien. Hvis en virksomhed tror på, der kommer vækst, ansætter eller beholder de medarbejdere. Forventer de ordretørke, tilpasser de omkostningerne. Og mange steder er livremmen i forvejen spændt helt ind i forhold til, hvad virksomhederne kan bære.

Eksporten trækker læsset
Bag tallene om en vækst på 17 procent fra 2009 til 2012 gemmer sig historien om en stadig stigende eksportandel, mens den indenlandske omsætning er faldende.

Således er eksporten steget med 24 procent siden 2009, mens den indenlandske omsætning i samme periode er faldet med 9 procent.

Det betyder med andre ord, at eksporten nu tegner sig for omkring 80 procent af den samlede omsætning i elektronikbranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125