23948sdkhjf

Stadig ingen ejere til GPV

Salget af GPV International trækker ud. Imens arbejder ledelsen på at gøre mekanikdelen mere attraktiv eller måske endda splitte virksomheden op i to særskilte enheder.
Ifølge Børsen er det et problem, at GPV består af de to dele elektronik og mekanik, som ikke er lige attraktive for en evt. køber. Mekanikdelen volder problemer, og derfor overvejer ejerkredsen, om man kan skille netop den del af virksomheden fra. Det erfarer Børsen.

- Det er klart, at det ikke er en langtidsholdbar løsning for nogen parter, at bankerne sidder på GPV. Indtil videre er der bare ikke nogen, der har villet betale en ordentlig pris. En måde at komme videre kunne være at skille noget af virksomheden fra, siger en kilde med kendskab til processen i dagens avis.

Bestyrelsesformand Poul Viggo Bartels Petersen, der er advokat i Kromann Reumert og kurator i konkursboet efter GPV Industri, vil ikke kommentere på disse planer. Men han fortæller til Børsen, at ledelsen arbejder på at optimere driften.

Dette sker bl.a. ved at ændre strategien for mekanikdelen.

- Vi arbejder på at skærpe vores profil yderligere. I det ligger, at vi gerne vil dreje vores mekanikforretning over til at være mere avanceret end i dag, så det også i højere grad understøtter vores elektronikforretning, siger Bo Lybæk, der er adm. direktør i GPV International.

Virksomheden er i dag underleverandør til industrivirksomheder inden for cleantech, industri, mediko samt søfarts- og forsvarsindustrien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078