23948sdkhjf

Slutspurt skaber optimisme i Tekfa

Elektronikvirksomheden fra Galten kom fornuftigt ud af regnskabsåret 2011/12 efter en dårlig start.
Tekfa A/S – som fremstiller mekanisk, elektronisk procesudstyr til blandt andre fødevareindustrien og den kemiske industri – kom ud af regnskabsåret 2011/12 med en næsten uændret bruttofortjeneste på 6,3 mio. kr. i sammenligning med det forgangne år.

På bundlinjen står et overskud på 256.000 kr., og selv om det er en nedgang i forhold til 2010/11-regnskabet, erklærer ledelsen resultatet for tilfredsstillende under de givne omstændigheder.

Forventer forøget vækst
Tekfa havde et begivenhedsrigt regnskabsår, hvor virksomheden blandt andet har udviklet og implementeret nye analoge vejeceller samt tilhørende vejeforstærkere foruden en nye serie digitale vejeceller.

Galten-virksomheden har endvidere indgået en forhandleraftale med Verdi Corp. Inc. om distribution af pumper i Skandinavien, ligesom Tekfa har brugt året på at ansætte en kvalitetschef.

De første måneder af det seneste regnskabsår var præget af store udsving i afsætningen, men udviklingen rettede sig siden op, og ledelsen forventer både en forøget vækst og et forbedret resultat i det indeværende regnskabsår.

Tekfa har for nylig udstillet på FoodTech ’12 i Herning, hvor man blandt andet har fremvist en nyudviklet og olieløs blæser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079