Hans Spliid Hansen, teknisk direktør i Seritronic og den ene af firmaets tre stiftere, har valgt at gå på efterløn. Han har solgt sin tredjedel af virksomheden til de to øvrige grundlæggere, økonomidirektør Birgitte Helenius og salgsdirektør Hans Henrik Pedersen. De fortsætter samtidig som sideordnet direktion.
Ændringen i ejerkredsen sker på et tidspunkt, hvor Seritronic oplever stor vækst. Samtidig står den nordjyske virksomhed overfor flere store investeringer. Blandt andet skal der investeres i et nyt automatisk og miljørigtigt vaskeanlæg til serigrafdelingen, en ny højteknologisk trykmaskine, desuden påtænkes flere robotløsninger i produktionen.
Alligevel kommer ændringen i ejerkredsen på ingen måde på tværs af noget.
- Vi har gennem længere tid vidst, at Hans i
Seritronic blev etableret i 2000 af Hans Spliid Hansen, Birgitte Helenius og Hans Henrik Pedersen, der er henholdsvis teknisk direktør, økonomidirektør og salgsdirektør.
Siden er trioen blev til knap 60 medarbejdere. Nu bliver trioen så til en duo.
den nærmeste fremtid ønskede at trække sig. Derfor har vi også haft god tid til at gardere os på det tekniske område blandt andet gennem nyansættelser, siger Hans Henrik Pedersen, som samtidig sender en stor tak til Hans Spliid Hansen for de 15 år som medejer.
Den positive udvikling hos Seritronic afspejer sig også på eksportmarkeder, hvor der er fremgang og nye markeder er på vej.
- Vi kan se at vores satsning på salgssiden gennem finanskrisen, nu giver resultater. Dette har i høj grad været med til at booste salget ude i Europa. Men også hos vores nøglekunder i Danmark oplever vi stor vækst, oplyser Hans Henrik Pedersen.