Støtte til dansk-kinesisk jagt på billige plastsolceller

Danmarks Grundforskningsfond har bevilget 15 mio. kr. til et projekt, som kobler Risø DTU's ekspertviden om solceller med Aalborg Universitets gode kontakter til kinesiske forskningsmiljøer. Projektet skal ledes af professor Frederik Krebs fra Risø DTU's Program for Solenergi, og han har store forventninger:

- Nanoteknologi kan gøre de enkelte solceller bedre, men hvis ikke vi kan sprøjte dem ud i kvadratkilometervis, har det ingen praktisk betydning for menneskeheden. Det er fint nok, at du måske kan lave en hamrende god solcelle på størrelse med et knappenålshoved, som sætter en verdensrekord. Men med det her samarbejde vil vi udnytte nanostrukturer til at lave bedre solceller i en skala, som måles i fodboldbaner frem for knappenålshoveder, lover Frederik Krebs.

Selvsamlende strukturer og nanokrystaller
Aalborg Universitets rolle i projektet fokuserer på udviklingen af såkaldte nanokrystaller, samt på hvordan plastsolceller automatisk kan få de nødvendige halvleder-egenskaber via selvsamlende strukturer.

- Traditionelle silicium-baserede solceller er meget effektive til at omsætte energien, men de er dyre og energikrævende at producere. Det begrænser deres anvendelsesmuligheder, og derfor arbejder vi på at forbedre løsninger, der udnytter plastik til at fremstille billigere solceller, fortæller lektor Donghong Yu fra Aalborg Universitets Sektion for Kemi.

Forskerne fra Risø DTU's solenergi-gruppe har stor erfaring med at fremstille plastsolceller via nogle af de samme serigrafi- og blækprinter-processer, som benyttes til fremstilling af tryksager. Det er billigt, men plastsolcellerne er stadig ikke tilnærmelsesvis så effektive som silicium-solceller til at omsætte solens stråler til energi. Det skal nanoforskningen være med til ændre.

- Vi ser på materialet med et helt overordnet mål om at forbedre energi-effektiviteten og reducere udgifterne til produktion af plastsolceller til store arealer. Det kan vi gøre ved at introducere nanostrukturer på forskellige måder. På Aalborg Universitet får vi blandt andet ansvaret for at udvikle nanokrystaller i form af en ny type bøjede polymerer med specielle egenskaber, forklarer Donghong Yu.

Kinesiske forbindelser
Aalborg-forskeren stammer selv fra Kina, og derfor får han også en vigtig funktion som bindeled til de kinesiske forskere. Projektleder Frederik C. Krebs betegner det som en helt afgørende betingelse for, at der kommer noget godt ud af samarbejdet.

- Talentmassen i Kina er enorm, og de satser hårdt på det her område i øjebilkket. Jeg sidder som redaktør for et videnskabeligt tidsskrift om solceller, og det vælter ind med resultater fra Kina. De prioriterer virkelig forskning, så vi vil meget gerne arbejde sammen med dem. Donghong Yu kender både det danske og det kinesiske system, så han bliver broen mellem os. Den måde de tænker og arbejder på er helt anderledes end vores, så det er fuldstændig usandsynligt, at vi kunne få noget frugtbart ud af det, hvis ikke vi havde en oversætter, fortæller Frederik Krebs.

Han ser kombinationen af Risøs videnskabelige tyngde og Aalborg Universitets gode kinesiske kontakter som et perfekt setup, der kan være med til at give resultater inden for en kort tidshorisont. Samtidig supplerer projektet Risø-forskernes igangværende samarbejde med danske virksomheder, der står klar til at drage fordel af forbedringer af solcelle-teknologien:

- For eksempel har vi i forvejen et samarbejde med Støvring-virksomheden Mekoprint, hvor ambitionen er, at de og andre trykkerier skal kunne trykke solceller. Vi har allerede fremstillet solceller hos dem, og vi arbejder på, at de helt selv skal kunne klare det via de processer, vi udvikler. Vores samarbejde med industrien betyder, at vi har en kanal, hvis vi kommer op med noget godt i det nye projekt. Så vil det være meget hurtigt at overføre det til dansk industri, vurderer Frederik Krebs.