Fakta om udbudet
Bestilling af materiale
http://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=338449&B=DK_UDBUD
Udbyder
Udenrigsministeriet
Vindere
Udbud af abonnementer og terminaler til satellittelefoni, radiokommunikationsudstyr samt service og support
(28.10.2022)
NSSLGlobal ApS
Vestre Gade 6
2605 Brøndby
Udbud af abonnementer og terminaler til satellittelefoni, radiokommunikationsudstyr samt service og support (1)
Udenrigsministeriet
Udbudsbekendtgørelse
Tjenesteydelser
Del I: Ordregivende myndighed
CVR-nummer: 43271911
Postadresse: Asiatisk Plads 2
By: København K
NUTS-kode: DK01 Hovedstaden
Postnummer: 1448
Land: Danmark
Kontaktperson: Kristine Mikkelsen
E-mail: kls@kromannreumert.com
Telefon: +45 24860047
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: http://um.dk
Internetadresse for køberprofilen: https://eu.eu-supply.com/ctm/Company/CompanyInformation/Index/357535
Del II: Genstand
Udbud af abonnementer og terminaler til satellittelefoni, radiokommunikationsudstyr samt service og support (1)
Ordregiver udbyder en rammeaftale vedrørende levering af abonnementer og terminaler til satellittelefoni, radiokommunikationsudstyr samt service og support. Se afsnit II.2.4) for en beskrivelse af udbuddet.
Levering skal primært ske til Udenrigsministeriet i København, men tilbudsgiver skal kunne udsende fagteknisk personale til hele verden.
Udenrigsministeriet anvender satellitkommunikation til satellittelefoni og internetadgang via satellitsystemer. Satellitkommunikation anvendes i de situationer, hvor Udenrigsministeriet ikke har almindelig adgang til andre former for kommunikation. Satellitkommunikation anvendes almindeligvis på Udenrigsministeriets repræsentationer i hele verden, ved særlige lejligheder til kommunikation mellem relevante parter samt ved kriser.
Udenrigsministeriet har i rammeaftalens varighed brug for at anskaffe satellitkapacitet til Udenrigsministeriets eksisterende terminaler, nye terminaler, tilbehør til nye terminaler, satellitkapacitet til nye terminaler, og service- og support. Tilbudsgiver skal derudover stille et bestillingssystem til rådighed og levere ad-hoc ydelser i form af teknisk bistand i hele verden.
Rammeaftalens anslåede værdi er DKK 8.000.000-12.000.000. Det anførte interval er begrundet i usikkerheden om rammeaftalens reelle værdi. Intervallets nedre grænse er således udtryk for ordregivers mest kvalificerede skøn over rammeaftalens værdi på nuværende tidspunkt, mens intervallets øvre grænse udtrykker rammeaftalens maksimale værdi.
Ordregiver har mulighed for at forlænge rammeaftalen med 12 måneder. Ordregiver kan forlænge rammeaftalen to gange af 12 måneder.
Den udbudte rammeaftale er ikke opdelt i delkontrakter, jf. udbudslovens § 49, stk. 2, da ordregiver blandt andet opnår mest fleksibilitet og synergi mellem ydelserne ved at have én leverandør.
Der ydes intet vederlag, honorar eller lignende for deltagelse i udbuddet. Heller ikke, hvis ordregiver måtte beslutte at aflyse udbuddet uden tildeling af rammeaftalen.
Del III: Juridiske, økonomiske, finansielle og tekniske oplysninger
Der henvises til udbudsmaterialet vedrørende betalingsbetingelser. Fakturering skal ske i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning om offentlige betalinger. Dette er p.t. lovbkg. nr. 798 fra juni 2007, som stiller krav om elektronisk fakturering. De nærmere betingelser vil fremgå af rammeaftalen.
Der kræves ingen særlig retlig form. Såfremt rammeaftalen tildeles en sammenslutning af leverandører (f.eks. et konsortium), skal deltagerne påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en leverandør som repræsentant for sammenslutningen.
Tilbudsgiver er forpligtet til at overholde ordregivers CSR-krav og arbejdsklausul i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen.
Udenrigsministeriet kan kræve, at alle, der deltager i udførelsen af rammeaftalen, skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse. Se rammeaftalen for yderligere oplysninger.
Del IV: Procedure
Del VI: Supplerende oplysninger
Ud over de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 135 og 136 finder følgende frivillige udelukkelsesgrunde anvendelse i forbindelse med dette udbud: udbudslovens §§ 137, stk. 1, nr. 2 om konkurs mv., og nr. 5 om forsøg på at påvirke ordregiverens beslutningsproces. Der henvises til udbudslovens bestemmelser for den endelige og fuldstændige ordlyd af de nævnte bestemmelser.
Tilbudsgiver skal udfylde og aflevere ESPD’et som et foreløbigt bevis for udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3 nævnte forhold.
Inden beslutning om tildeling af rammeaftalen skal dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD'et fremlægges, jf. udbudslovens §§ 151 og 152.
En tilbudsgiver, der er omfattet af en udelukkelsesgrund er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Ordregiver kan alene udelukke en tilbudsgiver, hvis ordregiver har meddelt tilbudsgiver, at den pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis denne ikke inden for en passende frist har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dennes pålidelighed (self-cleaning). I forhold til hvad der tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 3.
Som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 og 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2, skal følgende fremlægges, jf. udbudslovens § 153:
-Et uddrag fra et relevant register eller tilsvarende dokument, der viser at tilbudsgiver ikke er omfattet af § 135, stk. 1, og et certifikat, der beviser, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af § 135, stk. 3 og § 137, stk. 1, nr. 2.
-Udsteder det pågældende land ikke disse former for dokumentation eller dækker disse ikke alle tilfældene i § 135, stk. 1 eller 3 og § 137, stk. 1, nr. 2, kan de erstattes af en erklæring under ed eller en erklæring på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig myndighed mv., hvis edsaflæggelse ikke anvendes i det pågældende land.
For danske tilbudsgivere kan beviset bestå i en serviceattest. Hvis tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i sammenslutningen eller andre enheder er fra et andet EU/EØS-land, skal denne som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis.
Forud for tildeling vil ordregiver indhente en tro- og loveerklæring fra den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor tilbudsgiveren skal erklære, at tilbudsgiveren og underleverandører, der bidrager med 10 % eller mere af kontraktens værdi, ikke er, ejes af eller handler på vegne af en russisk statsborger, virksomhed eller anden juridisk person, jf. Rådets forordning 2022/576 af 8. april 2022 (femte sanktionspakke mod Rusland).
Postadresse: Nævnenes Hus, Toldboden 2
By: Viborg
Postnummer: 8800
Land: Danmark
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Telefon: +45 35291000
Internetadresse: https://erhvervsstyrelsen.dk/klagevejledning-0
I henhold til lov om Klagenævnet for Udbud m.v., gælder følgende frister for indgivelse af klage:
Klage over ikke at være blevet udvalgt, skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage, jf. lovens § 7, stk. 1, fra dagen efter afsendelse af en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, når underretningen er ledsaget af en begrundelse for beslutningen i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 1, nr. 1, og udbudslovens § 171, stk. 2.
I andre situationer skal klage over udbud, jf. lovens § 7, stk. 2, være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:
1) 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
2) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået, hvis underretningen har angivet en begrundelse for beslutningen.
3) 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. lovens § 2, stk. 2, og udbudslovens § 171, stk. 4.
4) 20 kalenderdage regnet fra dagen efter at ordregiveren har meddelt sin beslutning, jf. udbudslovens § 185, stk. 2.
Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om hvorvidt klagen er indgivet i standstill-perioden, jf. lovens § 6, stk. 4. I tilfælde hvor klagen ikke er indgivet i standstill-perioden, skal klageren tillige angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning af klagen, jf. lovens § 12, stk. 1.
Postadresse: Carl Jacobsens Vej 35
By: Valby
Postnummer: 2500
Land: Danmark
E-mail: kfst@kfst.dk
Telefon: +45 41715000
Internetadresse: http://www.kfst.dk