23948sdkhjf

Fakta om udbudet

Offentliggjort
28.11.2014
Udbudstype
Offentligt udbud

Bestilling af materiale

Addresse
www.greve.dk/byggeri

Indlevering af tilbud

Til
27.03.2015

Udbyder

Greve Kommune

Salg af ”Hedelunden”


Greve Kommune

Greve Kommune udbyder ”Hedelunden” til salg. Hedelunden er et større bygningskompleks med en unik placering mod nord og øst med udsigt og adgang direkte ned til det rekreative område Lille Vejleådalen med en stor naturrigdom. Det udbudte område er bynært og ligger ved Hundige Landsby.
Fra ejendommen er der 1.500 m til Hundige Havn og 2 km til Hundige Strandpark. Der er ca. 3 km til vejtilslutning til Køge Bugt Motorvejen og lidt over 1 km ad stisystem til Hundige Station (s-tog). Indkøbsmuligheder i form af et af Danmarks største indkøbscentre (WAVES) findes også i lokalområdet.

Greve Kommune udbyder Hedelunden til en vejledende pris på 46 mio. kr. ex moms med henblik på projektforslag til udvikling af området til boligformål med en bebyggelsesprocent på op til 35 %.

Der ønskes bl.a. en stor variation og forskellighed af boligformer, dvs. stor variation mellem fortrinsvis tæt-lav boliger og mindre områder med parcelhuse samt evt. også etagebebyggelse, med grønne områder imellem boliggrupperne. Kommuneplanen stiller krav om, at nyt byggeri som minimum opføres efter strammeste energiklasse i bygningsreglementet, det vil sige efter 2020-kravene.

Udbuddet egner sig til bud fra en udvikler, der kan indgå aftaler med flere bygherrer (underentreprenrører), men en enkelt bygherre kan naturligvis også byde. Det udbudte areal på ca. 57.100 m2 er delt op i projektområderne A og B. Der kan bydes på delområderne enkeltvis eller samlet.

Se udbudsmateriale (herunder tildelingskriterier og nærmere vilkår for udbuddet)på www.greve.dk/byggeri

Der er tilbudsfrist den 27. marts 2015 kl. 16.00.

Udbuddet sker ifølge bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Send til en kollega

0.062