23948sdkhjf

Elteknisk totalleverandør går forrest med grønne arbejdsbiler

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

I denne uge sender EL:CON arbejdsbiler på gaden i Aarhus og Glostrup, der er 100 procent eldrevne.

»Med indkøbet af splinternye eldrevne arbejdsbiler vil EL:CON gå foran og skubbe på den bæredygtige udvikling«, lyder det fra adm. direktør Jesper Knudsen.

Få uger efter at Mercedes Benz løftede sløret for deres nye og forbedrede eVito-model, tager EL:CON de første eksemplarer i brug. Dermed er den eltekniske totalleverandør den første virksomhed i Danmark, der sætter sig bag rattet i den nye og 100 procent eldrevne arbejdsbil.

Vil fremme den bæredygtige udvikling
Ifølge adm. direktør i EL:CON, Jesper Knudsen, skal elvirksomheden være med til at præge samfundsudviklingen i en grønnere og mere bæredygtig retning, og her er investeringen i de nye elarbejdsbiler et godt skridt på vejen.

»Vi glæder os til at få de nye biler ud i gadebilledet. For os er det vigtigt at tage et samfundsansvar og presse på udviklingen af eldrevne arbejdsbiler i Danmark, som har brug for opbakning, hvis de biltyper skal udvikles til et reelt alternativ«, siger Jesper Knudsen.

De eldrevne arbejdsbiler er væsentligt dyrere, end de konventionelle diesel-modeller. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke realistisk at udskifte alle arbejdsbiler, men hos EL:CON håber man at se initiativer, der hjælper den grønne omstilling mere på vej.

»Størstedelen af de projekter og opgaver, vi løser for kunder, kredser om den grønne omstilling, fx energioptimeringer i bygninger og i industrien. Vi er meget bevidste om, at de løsninger, vi vejleder kunderne til, er fremtidsrettede, bæredygtige og har fokus på den grønne omstilling. Derfor er det naturligt, at vi investerer i eldrevne arbejdsbiler«, siger Jesper Knudsen.

Førende på installation af ladestandere
Hos EL:CON bliver det ingen udfordring at lade nye eldrevne arbejdsbiler fra Mercedes-Benz. EL:CON har nemlig et mangeårigt tæt samarbejde med Clever, der som Danmarks førende e-mobilitetsudbyder sørger for strømmen til elbilerne, og som EL:CON har opsat cirka 10.000 ladepunkter for i Danmark.

Den nye Mercedes eVito havde Danmarkspremiere forrige weekend, hvor den blev præsenteret på Skandinaviens største transportmesse, Transport 2019. I alt kommer der blot fem eksemplarer af Mercedes eVito til Danmark i det første halvår af 2019, og EL:CON kommer først på gaden i de nye eldrevne arbejdsbiler.

For mere information kontakt venligst: Presseansvarlig Anne Sophie Flørnæss, EL:CON, 41 22 23 88


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.114