23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nødstrøm med havvandskøling til færøske Bakkafrost

Bakkafrost udvider sin produktionskapacitet med et af verdens største anlæg til smolt (lakseyngel) – og Coromatic har leveret nødstrømmen.

Da Bakkafrost i forvejen anvender havvand til køling, var det oplagt også at bruge havvand til at køle nødstrømsanlægget.

Bakkafrost producerer ca. 55.000 tons laks om året og udvider nu produktionen med et nyt smolt-anlæg på 29.000 m3:
”Færøerne er et lille land med et begrænset antal fjorde, så skal vi som virksomhed vokse, må vi producere større fisk på land. Med det nye anlæg har vi plads til at øge smolt-størrelsen fra 200 g til 500 g – og kan producere 7,5 mio. laksesmolt på 500 g om året,” lyder det fra Rógvi Jacobsen, Driftleder på Strond i Bakkafrost. Det betyder, at den tid, fiskene er i havvand, nedsættes med ½ år. Derved minimeres samtidig risikoen for sygdom, og fiskene skal renses for lus færre gange – noget Bakkafrost i forvejen har en grøn profil i forhold til.

Coromatic blev anbefalet ”Strømmen på Færøerne er, som den er. Det er måske 2-3 gange om året, der er
strømsvigt, og det tåler anlægget ikke, så vi er nødt til at have nødstrøm. Vi har set på mange forskellige anlæg og fik anbefalet at få et fra Coromatic, blandt andet pga. den gode service. Coromatic er en stor virksomhed, som klarer opgaven, hvis der er problemer – og det betyder noget for os, når vi skal lave sådan en investering,” fortæller Rógvi Jacobsen.

Forsyningssikkerhed med 3 x 2250 kVA
Han tilføjer, at Bakkafrost derudover selvfølgelig har haft fokus på, at anlægget skal kunne levere den kapacitet, der er nødvendig for at sikre lakseproduktionen. – Og dét kan det: Nødstrømsanlægget består af 3 generatorer på hver 2250 kVA. Hver generator har en diesel-dagtank på 3000 liter samt en lagertank på 20.000 liter – og en styring sikrer fuldautomatisk opfyldning af dagtanken, så der altid er brændstof til rådighed.

Havvands-køling
Generatorerne har desuden påmonteret en havvands-veksler, så de via veksleren køles med vand fra havet. Den løsning var et oplagt valg, da Bakkafrost i forvejen benytter havvand til køling på fabrikken:
”Fordi det er et anlæg, som er placeret tæt på en lille bygd, har vi måttet forholde os til, hvordan vi holder støjniveauet nede – og derfor gik vi den vej og valgte køling med havvand,” forklarer Rógvi Jacobsen.

Kapacitet til flere dag
”Alt i alt er vi tilfredse: Det er nogle gode generatorer, vi har fået, som kan det, de skal,” vurderer Rógvi Jacobsen. Projektleder Michael Nielsen fra Coromatic tilføjer: ”Generatorerne er af god kvalitet, de kører stabilt og har så stor kapacitet, at Bakkafrost kan opretholde produktionen uden tab – også hvis strømmen svigter i timer eller endda flere dage.”

Coromatic A/S
Præstemarksvænge 17
4000 Roskilde
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30243005

Kontaktperson

SB
Stine Blaaberg
Kommunikations- og marketingchef
stine.blaaberg@coromatic.dk

Send til en kollega

0.032