Virksomhedsstyring for små og mellemstore virksomheder
Overvejer I at indkøbe et nyt ERP-system eller har I brug for at få afklaret, hvordan jeres nuværende system kan optimeres?
Deltag i ”Virksomhedsstyring for små og mellemstore virksomheder” og få indsigt i og lejlighed til at stille spørgsmål omkring mulighederne for at få mere ud af jeres nuværende system eller få en afklaring omkring, hvilket system, der er det rigtige for jer – eksempelvis om det skal være et traditionelt ERP-system eller om kan du nøjes med noget lettere.
Mange små og mellemstore virksomheder bruger i dag forskellige systemer til at understøtte forretningen. Der findes adskillige muligheder og selv om mange virksomheder benytter de samme systemer, er de alligevel meget forskellige, fordi der gennem tiden er lavet individuelle tilpasninger. Ofte bruges kun en lille del af et system, fordi virksomhederne forud for indkøbet ikke var helt afklarede på behovet.
Mange føler også at udviklingen går rasende stærkt på IT fronten. Der ud over oplyser Microsoft, at en af de mest populære og udbredte platforme i den danske fremstillingsindustri C5 ikke længere understøttes. Dette bevirker, at mange føler sig presset ud i at skulle skifte ERP-system.
Hvad enten du er en service- eller en produktionsvirksomhed, hvor du måske har brug at kunne arbejde med styklister, ruter og kapacitetsplanlægning eller har mere behov for et system til at styre projekterne helskindet igennem værkstedet og montagen ude på byggepladsen, så er der muligheder indenfor rækkevidde.
Tid
18.06.19 15:00-17:30
Sted
Scandic Hotel Hvidovre
Kettevej 4
2650 Hvidovre
Pris
Medlem
750 kr.
Til medlemmer af Fremstillingsindustrien og IAK ydes tilskud på 50% - herefter udgør egenbetalingen kr. 375,- (ekskl. moms).