23948sdkhjf

Ny hi-award skal sætte fokus på bæredygtighed

| Medlemsnyhed | Indrykket af hi Tech & Industry Scandinavia

Med udgangspunkt i FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling lancerer hi Tech & Industry Scandinavia prisen "hi Sustainable Development Award".

Bæredygtighed er på alles læber, og det med god grund. Nu indstifter hi-messen i MCH Messecenter Herning en ny pris, hi Sustrainable Development Award, for at hædre de flere end 700 udstillere og deres bidrag til en bedre verden.

- Den nye pris tager afsæt i FN's 17 verdensmål, der sætter retningen for en mere bæredygtig udvikling for både mennesker, dyr, miljø og klima. På hi-messen ønsker vi at sætte fokus på verdensmålene ved at hædre og fremhæve de udstillere, der gør en særlig indsats for at integrere bæredygtig udvikling i deres virksomhed, siger projektchef i MCH Mona Jakobsen og tilføjer:

- Vi opfordrer derfor alle udstillere til at indstille deres produkter, løsninger og services til hi Sustainable Development Award 2019.

En proces
Prisen er et forsøg på at sætte en proces i gang og at få branchen til at tænke i bæredygtighed, fortæller formand for hi-komiteen Jørgen Stenberg, som er CEO ved Hans Følsgaard A/S.

 - Det er et spændende initiativ. Vi vil gerne tænke i bæredygtighed, og awarden kan sætte nogle ting i gang, så industrien begynder at arbejde mere med det. I virkeligheden er det forbrugerne, der bestemmer - hvis de efterspørger bedre bæredygtighed i produktionen, må industrien følge med. Men vi vil gerne være med til at starte den proces, siger han.

Åben for tilmeldinger
Man kan allerede nu indstille produkter, løsninger og services til prisen. Heraf bliver seks nomineret, og de nominerede bliver offentliggjort 22. august. Vinderen, der præmieres med 50.000 kroner, offentliggøres på åbningsdagen for hi-messen, som afholdes i MCH Messecenter Herning d. 1.-3. oktober.

hi Tech & Industry Scandinavia arrangeres i tæt samarbejde med førende brancheforeninger og partnere og i tæt dialog med de mange udstillere.

Vigtige datoer
Produkter, løsninger og services kan indstilles fra 3.-28. juni. Det foregår på www.hi-industri.dk
De nominerede offentliggøres 22. august. Vinderen udnævnes 1. oktober

hi Tech & Industry Scandinavia
Flere end 700 udstillere og et væld af spændende events udgør hi Tech & Industry Scandinavia. Når messen åbner dørene den 1.-3. oktober 2019, er det 55. gang, at messen er et samlingspunkt for hele industrien, der mødes til tre intense dage med netværk, inspiration og viden er i højsædet.

Udstillerne er fordelt på fire stærke delmesser indenfor:
Automation & Robotter
Værktøj, Svejsning & Produktionsudstyr 
Intern Logistik
Underleverandører


Kontaktinformation
Mona Jakobsen
Projektchef i MCH Messecenter Herning
Telefon: +45 23 21 60 86
E-mail: mj@mch.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
hi Tech & Industry Scandinavia

Vardevej 1
7400 Herning
Danmark
hi Tech & Industry Scandinavia

Send til en kollega

0.086