23948sdkhjf

DIS ønsker alle en glædelig jul samt et lykkebringende nytår

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk IngeniørService A/S

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for et godt samarbejde i 2019, og ønsker dig og dine nærmeste en glædelig jul og et godt nytår.

I DIS ser vi tilbage på et indholdsrigt år med interessante projekter og mange nye kunder. Vi værdsætter den spændende udvikling og ikke mindst den store tillid, vi oplever. Med etablering af fem nye lokationer i Tyskland, Polen og USA er vi kommet tættere på vores kunder, og vi glæder os over synergien og det samarbejde, vi i endnu højere grad kan tilbyde på tværs af landegrænser. Alt dette gør, at vi ser positivt på fremtiden.

Vi engagerer os i flere velgørende initiativer, og da vi startede året med at runde 500 medarbejdere, var det en vækst, der blev fejret med velgørenhed. Sammen med alle medarbejdere fandt vi fem velgørende formål, som fortjente en ekstra støtte – et af projekterne blev en tuk tuk-ambulance til gravide og fødende i Kenya.

2019 blev året, hvor vi endnu engang blev udnævnt som Danmarks bedste ingeniørarbejdsplads gennem Great Place to Work, og hvor Deloitte kårede DIS som Denmarks Best Managed Company. Begge anerkendelser er vi meget stolte af at modtage, fordi det er vigtigt for os at værne om vores kultur og udvikle vores forretning på et professionelt grundlag.

Med taknemmelighed for at endnu et år er gået godt, vender vi med spænding blikket frem mod 2020. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for et godt samarbejde i 2019, og vi ønsker dig og dine nærmeste en glædelig jul og et godt nytår.

På gensyn i 2020.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk IngeniørService A/S

Ørstedsvej 10, Stilling
8660 Skanderborg
Danmark
Dansk IngeniørService A/S

Send til en kollega

0.079