23948sdkhjf

Kasper er udlært og klar til mere læring

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Kasper Erik Ejby Rasmussen er udlært elektriker fra EL:CON i Roskilde den 10. januar 2020 og har fået overrakt et svendebrev med flotte karakterer.

Da Kasper skulle vælge uddannelse vægtede det højt, at faget skulle kræve noget af både hans hoved og hans hænder. Netop derfor fandt Kasper elektrikerfaget attraktivt.

Kasper har været i EL:CON i hele læretiden, hvor han blandt andet har været aktiv i virksomhedens Young Advisory Board – et organ af unge medarbejdere, der inspirerer direktørgruppen. Han har været glad for tiden i EL:CON og fortæller, at han har været særlig begejstret for at arbejde i projektafdelingen, hvor en episode fik stor betydning: ”Jeg gik på ombygningen af plejehjemmet Himmelev Gl. Præstegård i Roskilde, da der en dag manglede en formand for projektet. Kækt meldte jeg mit kandidatur, og min chef stolede på, at jeg, til trods for at jeg ’bare’ var lærling, kunne løfte opgaven, der blandt andet bestod i at holde møder med bygherre og at sikre arbejdets udførelse. Det var virkelig motiverende at opleve tillid til mig og ansvar på mine skuldre”.

Serviceleder Claus Andersen har været glad for at have Kasper på hans hold: ”Kasper er altid glad, frisk og i godt humør – også da jeg udstationerede ham tre måneder til Bornholm, hvor vi stod for opførelsen af Campus Bornholm”, smiler Claus og fortsætter: ”Kasper har stor interesse og flair for el-faget og er god til at tale med mennesker, og netop derfor er han blevet en dygtig elektriker”.

Kasper hopper direkte videre til installatørstudiet, for som han siger: ”Jeg er slet ikke færdig med at lære”.

Tillykke til Kasper 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.078