23948sdkhjf

Udviklingen løber fra de tekniske installationer

| Medlemsnyhed | Indrykket af Schneider Electric Danmark A/S

Skal vores tekniske installationer i bygningerne følge med den teknologiske udvikling, er der behov for planlagt vedligehold og modernisering.

Planlagt vedligehold og modernisering beskytter bygningens værdi og sikrer bygningsejeren mod forældede installationer, høje driftsomkostninger og risiko for hacking.

Risikoen for outdating af software skyldes den teknologiske udvikling – den går stærkt. Eksempelvis er nogle af de tekniske installationer, vi hyppigt ser i bygninger i dag, lanceret omkring år 2000. Det er året før, at verden så iPod’en, og hele syv år før den første iPhone så dagens lys.

Er bygningens tekniske installationer for gamle, stavnsbindes man til brug af forældede udgaver uden mulighed for support og IT-sikkerhed. I flere tilfælde kan det trække stikket til elforsyningen.

Manglende support og opdateringer til forældede software forringer de tekniske installationers IT-sikkerhed, hvilket potentielt er en kæp i hjulet for en hel virksomheds IT-strategi. Selve de tekniske komponenter, der er koblet på bygningens netværk udgør ligeledes en sikkerhedsrisiko, fordi de er nemme mål for hackere. Det er allerede demonstreret flere steder i verden. Nogle risikoscenarier kan være at kølingen af serverrum i virksomheder hackes, som resulterer i at servere går ned, eller fødevarelagre hvor køleanlæg sættes ud af funktion, som kan have store økonomiske konsekvenser.

Planlagt modernisering
Vi ønsker alle veldrevne bygninger med en grøn profil. Energiforbruget skal være rigtigt, og uhensigtsmæssig slitage på bygningens anlæg til f.eks. ventilation, varme og køling skal undgås. Selvsagt er det vigtigt, at vores eksisterende tekniske installationer i bygninger følger med den teknologiske udvikling og performer i top.

Bygningsejeren er nødt til at se investeringen som en rejse. Det betyder, at tekniske installationer skal vedligeholdes og moderniseres ud fra en plan, der tager højde for udviklingens nye muligheder og løsninger på tidligere frustrationer.

Cloudbaserede systemer med variable omkostninger
De nye løsninger til administration, måling og overvågning af bygningers tekniske installationer kan man overlade til en leverandør at drifte. Moderne BMS/CTS-løsninger kan lægges i skyen og så sørger cloud-leverandøren for at værktøjerne altid er tilgængelige og opdateret. Tilmed kan de fastmonterede komponenter i bygningen opgraderes fra cloudløsningen, så de nyeste funktioner og højeste sikkerhed hele tiden er til stede.

Yderligere kan driften optimeres med cloud-løsninger, der kontinuerligt opsamler sensordata og kører avancerede algoritmer i Big Data-analyser. Det betyder, at hver dag prioriteres driftsopgaver, der omhandler identificerede energibesparelser, forbedring af komfort og minimering af kostbar og uhensigtsmæssig slitage på anlæg.

Det forebygger klager fra bygningens brugere, forlænger levetiden på anlæg, undgår utilsigtede nedbrud, og samtidig dokumenteres bygningens performance. Alt sammen er med til at sikre bygningens værdi, lave driftsomkostninger og en grøn profil.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Schneider Electric Danmark A/S

Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Danmark
Schneider Electric Danmark A/S

Send til en kollega

0.082