23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Case: En kundetilpasset og omkostningsvenlig switch løsning

I Hans Buch A/S har vi i samarbejde med vores leverandør, Hirschmann, arbejdet på at udvikle en kundetilpasset og omkostningsvenlig switch løsning til et større motorudviklingshus.

Udfordringen

Tilbage i 2017 blev vi i Hans Buch kontaktet af et større motorudviklingshus, der havde brug for vores vejledning og rådgivning til at finde den helt rette switch til deres motorer til marinebrug.

I samarbejde med vores leverandør Hirschmann fandt vi frem til en løsning, der er udviklet til lige netop den slags motorer – en løsning baseret på en MSP30-08 og modulerne MSM20. Med denne løsning fik vores kunde en ekstrem solid switch med software, der er designet til at optimere brændstofforbruget og gøre det muligt at anvende flere typer brændstof på samme motor, også kaldet multi fuel consumption.

Løsningen blev (og bliver fortsat) testet på skibe rundt omkring i verden, og alt ser ud til at virke.

Vores kunde ønsker dog at undersøge muligheden for at udvikle en mere omkostningsvenlig løsning, der ligeledes kan passe til deres motorer.

Løsningen

I samarbejde med kundens ingeniører og ingeniører fra Hirschmann, gik vi derfor i gang med at undersøge, hvordan vi kunne udvikle en mere omkostningsvenlig løsning, der kan holde til det maritime miljø på samme måde som den særligt solide løsning, som kunden fik i første omgang.

I udviklingen af løsningen tog vi udgangspunkt i et andet og billigere produkt fra Hirschmann: OCTOPUSSEN. Dette produkt er dog ikke udviklet til maritim brug, og er dermed ikke designet til at kunne modstå de vibrationer og stød fra bølgebrydning, som den originale løsning er udviklet til at kunne.

Det var derfor nødvendigt at specieltilpasse den nye løsning ved bl.a. at vibrationssikre den, og sørge for, at den fik det krævede LIoyd Approval.

Resultatet

Med rådgivning og vejledning fra Hans Buch, har vores kunde i samarbejde med Hirschmann nu fået udviklet en mere omkostningsvenlig løsning, som de kan teste og holde op imod den originale løsning. Begge løsninger bliver lige nu testet.

Se mere her.

Skal vi også tage et kig på din løsning?

Kontakt vores Sales Engineer, Peter Jessen på +45 24 41 84 16 eller pje@hansbuch.dk og få en uforpligtende snak om jeres løsning. Hvis ikke vi allerede har en færdig løsning, som passer til dig, udvikler vi en kundetilpasset løsning, der kan opfylde dine behov.

Hans Buch A/S
Roskildevej 8-10
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK75142412
P nummer: 1003187666

Send til en kollega

0.025