23948sdkhjf

Camilla Haustrup Hermansen ny i FFI bestyrelsen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Fremstillingsindustrien - En del af DI

Direktør Camilla Haustrup Hermansen fra virksomheden Plus Pack A/S er på generalforsamlingen fredag den 29. maj blevet valgt til bestyrelsen for Fremstillingsindustrien i Dansk Industri.

Camilla Haustrup Hermansen er direktør og medejer af Plus Pack, som fremstiller emballage til fødevarer.

Hun er meget optaget af bæredygtighed og af klimadagsordenen i det hele taget og er udpeget som formand for Regeringens Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi. Hun driver selv en SMV virksomhed og har stor interesse i det at sikre bæredygtig produktion i Danmark, og brænder derfor også for emner som design, digitalisering, eksport og automatisering.

Fremstillingsindustrien er talerør for danske produktionsvirksomheder og er den største medlemsforening i DI.

- Jeg ser frem til at træde ind i Fremstillingsindustriens bestyrelse og glæder mig især til at sætte fokus på industriens omstilling til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi. Mange virksomheder er allerede godt i gang, så jeg er overbevist om, at det også bliver lærerigt for mig, siger Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer af Plus Pack.

Formand Palle Damborg ser frem til at fortsætte arbejdet som formand for Fremstillingsindustrien i DI og glæder sig over at have fået Camilla Haustrup Hermansen med ombord:

- Camilla er en spændende profil for Fremstillingsindustrien fordi hendes store engagement i klima, grøn omstilling, cirkulær økonomi og ansvarlig produktion passer perfekt til nogle af de helt store emner vi arbejder med hos Fremstillingsindustrien, slutter Palle Damborg, direktør og medejer af Jysk Display.

Den nye bestyrelse for Fremstillingsindustrien i DI ser sådan ud:
Direktør (Formand), Palle Damborg, Jysk Display A/S
EVP & CFO (Næstformand), Jesper V. Christensen, Danfoss A/S
Adm. direktør Anders Lund Hansen, Grundfos A/S
CEO Jes Munk Hansen, Terma A/S
CFO for Global Service, Poul Hansen, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
Adm. direktør, Jacob Himmelstrup, Nærenergi Danmark A/S
CEO, Michael Holm, Systematic A/S
Direktør, Palle Lind Jensen, Meyland-Smith A/S
President og CEO, Kim Lehmann, Kamstrup A/S
Direktør, Stig Nalbandian, Olsen Metaltrykkeri A/S
Adm. direktør & Partner, Vibeke Svendsen, Envotherm A/S
Direktør og medejer, Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack A/S

Læs mere på ffi.di.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Fremstillingsindustrien - En del af DI

H.C Andersen Boulevard 18
1787 København V
Danmark
Fremstillingsindustrien - En del af DI

Send til en kollega

0.078