23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mikrodrejning af mange små komponenter til DPA Microphones

Ishøj Mekaniske har i mere end fem år leveret næsten fyrre forskellige mindre drejede komponenter til DPA Microphones, som er den førende danske producent af professionelle mikrofoner til underholdningsbranchen.

Komponenterne sikrer, at DPA Microphones kan udvikle mikrofonløsninger i høj kvalitet til en bred vifte af kunder inden for underholdningsbranchen.

Leveringssikkerhed, høj produktkvalitet og faglig sparring har resulteret i et tillidsfuldt samarbejde og et solidt partnerskab mellem Ishøj Mekaniske og DPA Microphones.

Ishøj Mekaniske producerer og leverer hver måned mange forskellige mikrodrejede komponenter i forskellige materialer i fortrinsvis messing og Nickel Silver til DPA Microphones produktionsfabrik i Asnæs.

”DPA Microphones har mere end 1000 forskellige mikrofonløsninger, som i størrelsen er lige så små som 3 millimeter i diameter. Komponenterne fra Ishøj Mekaniske bruges til at sikre den gode kvalitet i vores løsninger, siger Kasper Tellus, der er ansvarlig for Supply Chain hos DPA Microphones. Han fortsætter:

”De bruges typisk til samleled, stik, fordelere og mellemrumsstykker i vores mikrofoner. Kvalitet og ensartethed er afgørende i vores produktion og for mikrofonernes holdbarhed.”

Mikrofonerne leveres til mange genrer inden for underholdningsbranchen såsom teater, sangere, instrumenter, film, studier og sportsbegivenheder.

De små, drejede komponenter bliver produceret med mikrodrejning på CNC-styrede drejebænke hos Ishøj Mekaniske:

”Vores drejebænke er helt up to date, da vi går op i at have udstyr med den nyeste teknologi. Det gør, at vi kan udføre præcis bearbejdning af meget små emner i høj kvalitet for kunder som DPA Microphones,” siger Ishøj Mekaniskes direktør, Allan Rasmussen.

Stabil leverandør med speciale i mikrodrejede, små komponenter

Komponenterne fra Ishøj Mekaniske skaber ifølge Kasper Tellus en stor værdi for DPA Microphones af flere grunde:

”Vi har valgt Ishøj Mekaniske som hovedleverandør, da vi oplever dem som en af de absolut bedste leverandører i kategorien smådrejede emner. Samtidig har de høj leveringssikkerhed og produktkvalitet,” fortæller han.

Han tilføjer, at han også værdsætter god rådgivning fra Ishøj Mekaniske:

”Udover at være en stabil leverandør af de små, drejede komponenter til os, er Ishøj Mekaniske også med på udviklingssiden og rådgiver os om smarte, nye løsninger. Allan er for eksempel ikke bleg for at åbne op for nye ideer, og han er ligefrem og siger tingene, som de er.”

Godt partnerskab mellem Ishøj Mekaniske og DPA Microphones

Det gode samarbejde har nu resulteret i en partnerskabsaftale mellem DPA Microphones og Ishøj Mekaniske:

”Vi betragter Ishøj Mekaniske som mere end en leverandør for os. Aftalen er en form for tillidserklæring og bekræftelse af vores stabile og åbne samarbejde, som vi nu også har nedskrevet. I modsætning til mange andre leverandører har vi faste Business reviews med Ishøj Mekaniske. De er præget af en åben og tillidsfuld atmosfære, hvor vi taler om hinandens behov, og hvilke udfordringer vi hver især har. Når vi har nye projekter, vi skal bruge drejede komponenter til, byder Ishøj Mekaniske ind med gode råd,” siger Kasper Tellus og tilføjer:

”Står jeg og mangler en vare akut, kan jeg regne med, at Allan starter bilen og kommer ud til os med det samme. For han ved, at vi er afhængige af delene for at få vores produktion af mikrofoner til at fungere optimalt.”

IMAS A/S
Geminivej 4
2670 Greve
Greve Kommune
Danmark
CVR nummer: DK48248713
P nummer: 1001910957

Kontaktperson

AR

Send til en kollega

0.078