23948sdkhjf

Nyt samarbejde giver tech-boost til den finansielle branche

| Medlemsnyhed | Indrykket af GTS-foreningen

Der er et stort uforløst potentiale med AI i den finansielle sektor. Derfor arbejder to virksomheder nu sammen for at indfri potentialet – Mancofi, med stærk brancheerfaring, og Alexandra Instituttet, med ekspertise inden for AI.

Virksomhederne inden for den finansielle sektor er ofte præget af komplicerede processer, hvilket kan gøre det til en udfordring at komme i gang med at anvende nye teknologier. Men netop i en branche med traditioner og gentagelser har kunstig intelligens særlig stor værdi og forretningspotentiale.

Kunstig intelligens er sat på spidsen et optimeringsværktøj – så har man gentagne procedurer i sin virksomhed, så har man mulighed for at optimere sin forretning.

Flere skal have glæde af de nye teknologier

Derfor vil Mancofi og Alexandra Instituttet nu sørge for, at flere pensions- og forsikringsselskaber får glæde af de nye teknologier.

Niels Husted Kjær, CEO, Alexandra, forklarer:

“Moderne AI-teknikker, som dybe neurale net og sprogteknologi (NLP), har nu nået et niveau og en modenhed, hvor det for alvor kan levere værdi; specielt i brancher som er tekst-drevet. Det betyder, at der både er et enormt optimeringspotentiale og muligheder for serviceforbedring, såvel i ‘back office’-funktioner som for ens kunder. Automatiseres processer med at få nye kunder, med at vurdere henvendelser, fx skadesanmeldelser, eller at opdage svindel forebyggende, så er der værdi at hente – værdi, der blandt andet kan bruges til at finansiere sin digitale transformation.”

Med Mancofis solide brancheerfaring inden for forsikring og pensionsvirksomhed og Alexandra Instituttets ekspertise inden for kunstig intelligens kan flere i branchen nu få softwareløsninger, der er tilpasset konkrete behov og udnytter de nyeste teknologiske muligheder.

Line Find, CEO, Mancofi, uddyber:

“Både Mancofi og Alexandra Instituttet bringer en høj faglighed med til bordet. Vi kender branchen, så vi har tyngden til at tage dialogen – for vi forstår virksomhedernes hverdag og udfordringer. Vi går lige så meget op i grundighed og ordentlighed som vores kunder i den finansielle sektor, og vi tager udgangspunkt i deres behov. Uanset om ens fokus er på at øge kvaliteten af sine produkter, skabe øget værdi eller skabe større kundetilfredshed, så kan vi sammen med Alexandra Instituttet understøtte det med vores nye samarbejde.”

Det er primært for de finansielle virksomheder, der ønsker at øge kundeservice eller automatisere processer ved at bruge data aktivt og intelligent i kombination med disciplinerne billed- og sproggenkendelse.

Om samarbejspartnerne

Mancofi A/S blev etableret i februar 2018 af fire partnere med stor erfaring og domænekendskab fra den finansielle branche – med speciel fokus på pensions- og forsikringsindustrien. Mancofi er i dag et team på 18 personer og vokser fortsat. Mancofi er en fintech- og konsulentvirksomhed med mere end 150 års kombineret erfaring med levering af komplekse it-løsninger til pensions- og forsikringsbranchen.

Alexandra Instituttet A/S har siden 1999 været det led, der skubber den nyeste it-forskning helt ud, hvor den skaber værdi i virksomhedernes travle hverdag. De har hjulpet mere end 1.000 offentlige og private virksomheder med avancerede, effektive, sikre og innovative it-løsninger, der er med til at skabe bæredygtig vækst og velfærd i Danmark. Deres specialister bruger halvdelen af deres tid på R&D-aktiviteter, der giver den nødvendige forskningsfaglige dybde, som kræves for at rådgive om og udvikle fremtidssikre, digitale teknologier og services.

Du kan læse pressemeddelelselsen her

Foto: Alexandra Instituttet
 

Medlemsnyhed

Indrykket af
GTS-foreningen

Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Danmark
GTS-foreningen

Send til en kollega

0.063