23948sdkhjf

JOBNYT: Automationsingeniør

| Medlemsnyhed | Indrykket af AN Group A/S

Har du lyst til at blive en del af rejsen mod at opstarte noget nyt – uden at skulle starte på bar bund? Vi søger en dygtig automationsingeniør til den nyopstartede automationsafdeling i Aarhus.

Da du bliver en af de første medarbejdere i automationsafdelingen, i Aarhus, bliver du i høj grad også selv involveret i at definere stillingen sammen med afdelingslederen. Som udgangspunkt arbejder AN GROUP med en bred vifte af projekter inden for automation og produktions-IT til kunder. Primært i Danmark, men med projekter World Wide.

Stillingen er præget af en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar, hvorfor det forventes, at du er selvkørende langt hen ad vejen. Opgaverne spænder fra mindre opgaver, der løses selvstændigt, evt. hos kunden, til store projekter, hvor du bliver en del af et team. I begge tilfælde vil der altid være kompetente kollegaer, som er klar til at hjælpe og sparre. AN GROUP arbejder for flere af de største danske industrivirksomheder inden for Life science-, fødevare- og maskinbranchen. Dette gør, at der er gode muligheder for at bringe forskellige kompetencer i spil. Den rette kandidat er derfor en dygtig automationsingeniør, der kan gennemskue kundernes udfordringer og muligheder

Af opgaver kan bl.a. nævnes:

  • Projektledelse
  • El-teknisk afklaring og specifikation
  • Beregninger, analyser og planlægning
  • PLC-, HMI- og SCADA-programmering
  • Vision- og robotprogrammering
  • Idriftsætning, test og indkøring hos kunderne i ind- og udland
  • Mindre serviceopgaver i forbindelse med leverede løsninger

 

Dine kvalifikationer

  • Erfaring med ovenstående opgaver
  • Gode kommunikationsevner, så du nemt kan begå dig blandt kolleger, kunder og leverandører
  • En systematisk og struktureret arbejdsstil, som ses i udførelsen af dine opgaver
  • En ansvarsbevidst tilgang med god indsigt i hele løsninger
  • Det er afgørende, at du er en fagligt stærk person inden for flere af ovenstående områder, da AN GROUP har en stærk etik omkring faglighed og kvalitet. Kunderne forventer til stadighed en dygtig og kompetent partner i dig og AN GROUP. Du trives med en travl hverdag, hvor der er mange bolde i luften og mange relationer både internt og eksternt. Du er sikker i din engelske kommunikation, både skriftligt og mundtligt.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mikael Hage på telefon +45 21 32 92 12. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om AN GROUP
AN GROUP har siden 1977 været en veldrevet leverandør af produktions-IT og automation til mange af Danmarks største industrivirksomheder. De er specialister i alt fra produktionsoptimering, sporbarhed og validering til procesanlæg, projektledelse og automation. Det er AN GROUPs ambition, at ydelser inden for rådgivning, produktions-IT og automation, altid skal være af allerhøjeste kvalitet.
AN GROUP er økonomisk stærk og godt rustet til at udvikle forretningen nu og i fremtiden. Der er ca. 50 ansatte fordelt på hovedkontoret i Lynge nord for København, samt kontorerne i Aalborg, Aarhus, Kalundborg og Serbien.

AN GROUP har altid fokus på kunderne og deres projekter. Alle medarbejdere inklusivt lederne deltager i projekter og har en faglig baggrund med mange års erfaring fra branchen.

Hos AN GROUP sættes der stor pris på et godt arbejdsmiljø, hvor man lytter til hinanden med respekt og åbenhed. De ansatte kerer om hinanden, hvilket giver en særlig AN ånd, som lever hver dag. Sparring er en stor del af hverdagen, og de har begge ben solidt plantet på jorden.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Aarhus 
Reference: 2114.133
Virksomhed: AN Group

Søg stillingen  her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
AN Group A/S

Mejeribakken 8
3540 Lynge
Danmark
AN Group A/S

Send til en kollega

0.065