23948sdkhjf

IMAS vil reducere CO2-udslip gennem SBTi-samarbejde

| Medlemsnyhed | Indrykket af IMAS A/S - Ishøj Mekaniske

Maskinfabrikken bliver mere klimaneutral som deltagere i forløbet SMVklimaklar, der er en del af FN-initiativet SBTi.

Her får vi professionel hjælp til at kortlægge vores nuværende CO2-aftryk – og bud på, hvordan vi kan fremstille emner med et endnu mindre CO2-udslip.

"Hos IMAS var vi nået så langt med miljøtiltag, som vi kunne nå på egen hånd. Stort set alle elementer har vi allerede selv været over. De lavthængende frugter er allerede plukket," siger vores direktør Allan Rasmussen, som længe har været optaget af at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra CNC-fræserne og CNC-drejernes produktion. Han fortsætter:

"Vi har arbejdet med vores lyssætning og fået LED lys, vi har reduceret olieudslippet væsentligt fra vores CNC-fræsning og CNC-drejning med bl.a. det højteknologiske udsugningsanlæg. Vi sender alle spåner og fraskær af materialer til genbrug. Faktisk mener vi at have været over alle bearbejdningsprocesser for spåntagende bearbejdning. Nu er vi kommet til et punkt, hvor vi har brug for ekspertise udefra for at bevæge os videre."

Maskinfabrikken bruger FN-standarden for CO2-reduktion
Ekspertisen kommer i form af det videnskabeligt baserede FN-initiativ Science-Based Targets Initiative. SBTi er de globalt accepterede standarder, når virksomheder sætter sig mål om CO2-reduktion. IMAS kommer til at arbejde tæt sammen med civilingeniørerne Peter Kristensen, Nicklas Iversen og Andreas Helk fra konsulentvirksomheden Viegand Maagøe.

De skal sammen med vores egne medarbejdere arbejde med CO2-reduktionen med udgangspunkt i Greenhouse Gas, GHG-protokollen. Det er den førende internationale standard for, hvordan CO2 -udledninger kvantificeres og rapporteres. Allan Rasmussen siger:

”Vi kan ikke lave om på, hvilken type virksomhed, vi er. Den produktion, vi har, er vital for mange brancher. Og vi kommer ikke udenom, at der vil være et CO2-forbrug i en produktionsvirksomhed som vores.

”Kunsten er at begrænse udslippet så meget, som det overhovedet er muligt. Det er både et stort ønske fra vores side, men også noget vores kunder efterspørger. Som underleverandør vil vi gerne være med til at trække i den rigtige retning, så vores kunder også har mulighed for at vælge så klimavenlige løsninger som muligt.”

Systematisk kortlægning af CO2-forbruget i produktionen
"Jeg er meget tilfreds med, at vi kommer i gang med en meget systematisk kortlægning af CO2-udslip fra produktionen i vores virksomhed. Det bliver et spejl, vi kan holde op for os selv, men også en baseline, så vi en dag kan se tilbage og sige: Vi gjorde en forskel!” siger Allan Rasmussen og fortsætter:

”Vi skal nok nå langt, når vi sætter os høje mål. Vi har løbende fundet nye løsninger og nye veje til at reducere vores ressourceforbrug. Vi har både brug for at blive bedre til at dokumentere tingene og simpelthen få tilført nye idéer. Vi glæder os til at komme ind i en ramme, hvor der er en stor viden og stor professionalisme.”

Det er også Allan Rasmussens forventning, at vi kommer til at lære utroligt meget af projektet. Han glæder sig til at arbejde sammen med det danske hold bag SMVKlimaklar.

”Jeg er overbevist om, at vi også vil få en mere effektiv produktion, når vi investerer målrettet i klimagevinster. Det er både til gavn for os selv og for vores kunder," siger Allan Rasmussen.

Medlemsnyhed

Indrykket af
IMAS A/S - Ishøj Mekaniske

Geminivej 4
2670 Greve
Danmark
IMAS A/S - Ishøj Mekaniske

Kataloger m.v.

Send til en kollega

0.062