23948sdkhjf
Del siden
Annonce

IMAS inviterer til 75-års jubilæum 27. august 2021

”Efter en lang periode med Covid-19-restriktioner ser vi frem til at se kunder, samarbejdspartnere og venner af huset til en ordentlig jubilæumsfest i slutningen af august.”

Sådan siger IMAS's administrerende direktør Allan Rasmussen, som nu inviterer til en hyggelig eftermiddag på maskinfabrikken i Greve.

Jubilæet skulle egentligt have været markeret i efteråret 2020, men det satte pandemien en stopper for.

IMAS blev nemlig etableret i 1945, hvor Allan Rasmussens farfar, Henry Poulsen startede maskinfabrikken i det centrale København – dengang under navnet H. Poulsen. Allans far, Mogens Poulsen, kom ind i virksomheden i 60’erne, hvor navnet blev justeret til H. Poulsen & Søn.

Da Mogens Poulsen overtog virksomheden i 1972 og flyttede den til Ishøj året efter, blev navnet ændret til Ishøj Mekaniske. I 1991 indleder Ishøj Mekaniske endnu et generationsskifte, da Mogens’ søn, Allan Rasmussen, kom i lære på maskinfabrikken, og i 2006 overtog han virksomheden. I begyndelsen af 2021 besluttede Allan Rasmussen så, at tiden var inden til at gennemføre endnu et navneskifte, så der i dag står IMAS A/S på facaden og brevpapiret.

”Det er en stor glæde for mig at udvikle den maskinfabrik, som farfar grundlagde, sammen med et team af dygtige medarbejdere. Vi vil fortsat udvikle på samarbejdet med gode danske kunder og samtidig opsøge mange flere muligheder for eksport,” siger Allan Rasmussen.

Sidste fredag i august slår maskinfabrikken dørene op kl. 12, så kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og venner af huset kan være med til at gøre eftermiddagen – og aftenen – til en festlig fejring.

”Vores rejse startede for mere end 75 år siden, og vi har udviklet os i hele perioden. Vi vil gerne tage 75 år mere med konstant udvikling inden for jern og metalfaget. Men den 27. august holder vi en pause for at holde fest,” siger Allan Rasmussen.

IMAS A/S
Geminivej 4
2670 Greve
Greve Kommune
Danmark
CVR nummer: DK48248713
P nummer: 1001910957

Kontaktperson

AR

Send til en kollega

0.046