23948sdkhjf

Hver 10. danske virksomhed har rod i regnskabet

| Medlemsnyhed | Indrykket af Risika A/S

Sådan lyder det fra Dansk Erhverv i en artikel for Finans.dk. Anmeldelser om økonomisk svindel og særligt skattesvindel er stærkt stigende og det kalder på at danske B2B virksomheder inkorporerer data og kunstig intelligens i kampen mod svindel.

Dansk Erhverv melder ud, at der er brug for snarlige tiltag, hvis man skal kunne identificere svindelvirksomheder.

I særdeleshed kalder det på automatiseret revision, og brug af data og kunstig intelligens, så man bedre kan danne risikoprofiler over virksomheder. 

Med udsigten til tilbagebetaling af hjælpepakker og udskudt moms og a-skatlån, står vi over for et 2021, hvor nogle virksomheder vil gå langt - og måske for langt - for ikke at gå konkurs. 

Der er allerede ifølge Københavns Politi sket en markant stigning i anmeldelserne om økonomisk kriminalitet, hvor der bliver svindlet for milliarder hvert år. Og FSR - Danske Revisorer melder også ud om en femdobling i anmeldelse om øknomisk svindel de sidste 10 år. 

Derfor kræves der handling og investering i digitale systemer for at kunne opfange svindel i tide. 

Denne handling kan ske gennem løbende monitorering af nye kunder og leverandører. 

"Som B2B virksomhed er du nødt til at holde ekstra øje med dine kunders og samarbejdspartneres økonomiske nøgletal, samt en række andre svindelindikatorer, da svindel desværre er en risiko ingen virksomhed er immun overfor", siger Timm Jeppesen, Direktør i Risika A/S. 

Især nævner Timm Jeppesen følgende svindelindikatorer man skal være opmærksom på: 

  • Benytter virksomheden benytter sig af taletidskort? 
  • Har virksomheden registreret moms?
  • Er der hyppige skift i ledelsen?
  • Flytter virksomheden ofte?
  • Er der hyppige revisorskift? Eller er der ingen revisor? 
  • Hvad er virksomhedens og ejernes konkurshistorik?
  • Hvor stor er afstanden fra direktørens adresse til virksomhedens adresse (er der indsat en stråmand til at lede virksomhed)?

-- 

Risika A/S 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Risika A/S

Kronprinsessegade 26B
1306 København K
Danmark
Risika A/S

Send til en kollega

0.048