23948sdkhjf

Velkendte ansigter - men helt nye muligheder for vores kunde

| Medlemsnyhed | Indrykket af Tekpartner A/S

Fremover bliver TekPartner til Etteplan Denmark A/S. Kurt Godsk, Peter Grønning, Zoran Velkoski, Johnny Jensen og det øvrige team fortsætter naturligvis i Etteplan.

TekPartner er i januar blevet opkøbt af finske Etteplan, der har mere end 3500 ingeniører og teknikere ansat i bl.a. Danmark, Finland, Sverige, Polen, Holland og Kina. Fremover bliver TekPartner til Etteplan Denmark A/S. Kurt Godsk, Peter Grønning, Zoran Velkoski, Johnny Jensen og det øvrige team fortsætter naturligvis i Etteplan, ligesom både kontoret i Odense, Herlev og Aarhus består og videreudvikles.

- Den største forandring for vores kunder bliver, at vi med det samlede Etteplan i ryggen har adgang til flere ingeniørområder, bl.a. end-to-end udvikling inden for medtech, men også ift. klimateknologier, cyber security og dokumentation. Bl.a. har Etteplan også omfattende testfaciliteter i Sverige og Finland, som sikkert med fordel kan benyttes af de danske kunder, vurderer Kurt Godsk.

Klimateknologier, digital twin, 3D print.. you name it!
Med TekPartners indtræden i Etteplan har vi taget et kvantespring i forhold til at tilbyde teknologiske ydelser og løsninger til vores danske kunder, både adgang til forkants teknologi og de gode, kendte ingeniørdiscipliner inden for alt omkring produktudvikling, men også inden for produktionsteknologi. Det er vi rigtig glade for. Med 3500 eksperter inden for stort set alle tænkelige ingeniørdiscipliner ekskl. mursten - og tilhørende faciliteter som bl.a. RF og EMC lab, idélabs, WATS, fejlanalyse, mv. - er vi polstret til at løse jeres udfordringer hurtigt og smidigt.

 Etteplan har fx mere end 25 års erfaring i at teste udstyr fx ifm. miljøforhold, men også i udvikling af end-of-line testudstyr. Etteplans laboratorier og udstyr til klimatest er bl.a. anvendt i køretøjer, til hejse- og løfteudstyr, inden for kranfremstilling samt i transportindustrien. Etteplan har branchens førende ekspertise inden for bl.a. udvikling af klimasystemer til el- og hybridbiler, og ekspertise inden for nye standarder, kølemidler og klimakontrol i batteriholdere som sikrer, at vores kunder får en energieffektiv klimaløsning. 

 Etteplan bruger bl.a. Digital Twins, som giver adgang til avancerede simuleringsteknologier. Digital Twin refererer til en virtuel simuleringsmodel af en maskine eller produktionslinje, der er i stand til at imitere brugen og opførslen af den konkrete maskine eller produktionslinje i realtid. Tvillingen kan bruges til at simulere driften af et stykke udstyr eller en produktionslinje i et virtuelt miljø, inden der træffes beslutninger om produktion. Det sparer omkostninger og reducerer den risiko, der er forbundet med bekostelige investeringer i din virksomhed.

Kontakt Johnny Jensen på tlf. 4016 5216, hvis du vil høre mere om mulighederne for din virksomhed. Eller se mere på Etteplan.com

Medlemsnyhed

Indrykket af
Tekpartner A/S

Hørkær 28, 1.
2730 Herlev
Danmark
Tekpartner A/S

Send til en kollega

0.062