23948sdkhjf

Hvorfor laver pladespilleren og vinylerne comeback?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Annoncørbetalt indhold

Den første optaget lyd var Thomas Edison’s stemme, som blev optaget på fonograf i 1877. Her gengav han børnerimet “Mary Had a Little Lamb.”

10 år senere skabte Emile Berliner den første maskine, som kunne optage og afspille lyd via en flat disc, som senere skulle blive til moderne plader.

Over de næste små 60 år, blev plader og pladespillere opgraderet og standardiseret med 33 og 45 RPM (omdrejninger per minut) som branchestandarden.

Omkring 1970’erne var teknologien nået så langt, at den faktisk ikke har ændret sig markant siden. Dog har tiden imellem 70’erne og i dag budt på mange andre udfordringer for pladespilleren og vinylerne. Kassettebånd, CD'er og MP3 afspillere var alle hårde for vinyl markedet. Siden har smartphones overtaget det meste, men det var også som om, at alting var blevet for tilgængeligt...

2020 blev nemlig året, hvor det fysiske vinyl salg oversteg CD salget. Grunden til dette er tofoldigt: Salget af CD’er er faldet drastisk, alt imens salget af vinyler er steget markant.

Så tænker du måske; “det er alle de nostalgiske boomere, der vil have deres vinyler tilbage”, men sådan er det slet ikke.
Det er rent faktisk vores millennials der driver vinylsalget tilbage - og ikke bare tilbage - men opad.

Måden de fleste mennesker hører musik på, har ændret sig rigtig meget. “Du hører musik når du står i en butik, i bilen, i fitnesscenteret og sågar nogen gange når du bare går på gaden. Musik er overalt.” Det siger Scott Hagen som er direktør i virksomheden Victrola, der producerer pladespillere.
Et af de store argumenter for pladespillere og vinyler er romantikken. Den romantik der opstår når man tager vinylen ud af dens plastiklomme, kigger på de fantastiske artworks og lige så stille ligger pladen ned på pladespilleren og vender armen over på pladen. Det er en magisk følelse.

Det er det modsatte af at gå på sin telefon og tænde for Spotify eller Apple Music. Disse tjenester er hurtige og super tilgængelige og det tager kun få sekunder at finde frem til lige netop dét du har lyst til, eller som tjenesterne tror du har lyst til. Valget er stort set taget for dig.

Skal man trække noget positivt ud af covid-epidemien og den social afstand, så skulle det da lige være at flere og flere har fået øjnene op for “listening in” princippet. Princippet hvor man tager sig tid til at lytte f.eks. et album igennem fra start til slut og samtidig nyde det mere langsomme tempo ved at skifte plade mm.
Tidligere har pladespillere også været en luksusvare, men i dag er de tilgængelige for alle og kommer i mange flere afskygninger. Selvfølgelig findes der også nogle pladespillere som er dyre, men ikke desto mindre er der en pladespiller til alle i dag.

Scott Hagen har også foretaget en undersøgelse som viser, at mange førstegangskøbere foretrækker en retro pladespiller som er sej og ungdommelige, eller en stilfuld og smuk hi-fi pladespiller i hjemmet. Samtidig viste undersøgelsen, at førstegangskøbere foretrak at bruge lidt ekstra penge for at opnå en bedre lyd fra start, end at gå på kompromis med kvaliteten.
Samtidig er kunderne også ude efter noget smart og bekvemt. Kunderne vil gerne have et pladespiller setup med højere, men højtalerne skal også kunne gå på bluetooth og være aktive. En tendens som er stødt stigende - måske fordi det er hvad vi er vant til i dag. 

Pladespilleren og vinylerne er kommet for at blive, på trods af de mange teknologiske fordele som streamingtjenester og smartphones har. I en verden hvor streaming står for ca. 85% af lyttetiden, 6% download og mindre endnu for fysiske køb, så skal vi bare være glade for at det er vinyler og ikke CD’er.

Vinyler er ikke kommet tilbage for at overtage streaming, men er kommet tilbage for at cementere, at vi stadig er en masse mennesker der sætter pris på det arbejde, som musikere der udgiver på vinyl ligger i at producere en vinylplade.

Happy listening!

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Annoncørbetalt indhold

Send til en kollega

0.047