af Henrik Lindberg

Ved at øge graden af intelligens i din bygning kan du opnå: 

• Lavere CO2 udledning
• Forlængelse af bygningens levetid og bedste afkast for investeringen
• Optimal komfort for brugerne af bygningen

..men hvad er forskellen egentligt? Det giver jeg mit bud på nedenfor.

Bygningsteknologi er i rivende udvikling 
Den teknologiske udvikling går stærkt og ændrer måden, vi arbejder og lever på over hele verden. Det betyder, at intelligens ikke bare er en del af din telefon og computer, men også findes i de bygninger, du bevæger dig rundt i.  

Uanset om der bygges op på ny eller renoveres, skal bygninger bruge systemer til bygningsautomatik. Disse systemer styrer alt fra indeklima til belysning og solgardiner, og har mange forskellige navne og funktioner. Her er det vigtigt at forstå, at bygningsautomatikken kan styres på to måder:  

1. Den kan være indstillet til at fungere efter behov
2. Den kan være indstillet efter en kalender

Bygningsautomatik er bygningens hjerne 
Hvis man skal tegne et velkendt billede, kan man sammenligne bygningen med vores krop. Den får input eller data fra vores sanser, som i dette tilfælde ville være de komponenter og sensorer, der er placeret rundt i bygningen.  

Er det for koldt eller for varmt? Er maven tom, så sulten trænger sig på? Er skulderen øm, så det er tid til massage? Eller trænger hovedet til lidt frisk luft?  

Sanserne sender signaler til vores hjerne, som kan sammenlignes med bygningsautomatikken. Hjernen bearbejder disse signaler og fortæller hvilken handling, der skal udføres i forskellige situationer.  

Bliv klogere på hvad BMS er lige her: Fra bygningsautomatik til BMS

Brugen af data bestemmer graden af intelligens 
Når vi har en forståelse for hvad, bygningsautomatik er, og vi ved, at det behandler data fra forskellige komponenter, kan vi begynde at forstå, hvad forskellen på en intelligent og konventionel bygning egentlig er.  

Den vigtige pointe er at den data, der bliver sendt til bygningsautomatikken, bliver produceret i både konventionelle og intelligente bygninger. Det er altså ikke et bygningsautomatikken alene, der gør en bygning intelligent. Jeg mener, at man kan kalde en bygning intelligent, hvis bygningsautomatikken styres efter behov og ikke efter en kalender.  

Det, der definerer om en bygning kan kaldes intelligent, er måden, man bruger data og mængden af data der indsamles.  
 
Derfor giver det mening at snakke om forskellige grader af intelligente bygninger. 
 
Jeg vil mene, at man kan kalde en bygning intelligent, når man bruger den data, der genereres i bygningen, proaktivt til at optimere på en eller flere af følgende agendaer:

• Energioptimering og reduceret CO2 udledning 
• Forlængelse af bygningens levetid 
• Optimal komfort for brugerne af bygningen 

Fælles for alle tre agender er, at de alle bidrager positivt til en bedre bundlinje. Hvis data anvendes proaktivt og i kombination med kunstig intelligens på alle tre områder, er graden af intelligens i top og udbyttet størst.   

Et ekstra lag af intelligens 
Det er muligt at tilføje et ekstra lag af software til bygningsautomatikken, som er baseret på kunstig intelligens. Dette ekstra lag af software overvåger den data, der sendes til automatikken, og kan se tegn på fejl, der er ved at opstå eller slid på komponenter, som trænger til service.  

I Schneider kalder vi dette ekstra lag af software for Building Advisor, og det er med til at gøre din bygning ultraintelligent.  

Denne grad af høje intelligens i bygningen betyder, at der kommer fokus på svagheder og fejl i bygningen, inden det bliver kritisk. Man kan se, at databehandlingen outsources, så analyseopgaven ikke længere ligger hos Facility Manageren, men derimod varetages af eksperter. 
Det giver en langt mere målrettet og effektiv drift, der helt konkret bidrager til en reduktion i energiforbrug og en forøgelse af bygningens levetid.

Måden data bruges og mængden af data der indsamles, definerer altså om en bygningen kan kaldes intelligent eller konventionel. 

Vælg intelligent bygningsautomatik fra starten  
For at kunne lave denne vurdering, skal hver bygning vurderes enkeltvis. Det betyder, at det er vanskeligt at give en klar definition på, hvad en intelligent bygning egentlig er. Men selvom graden af intelligens i bygninger er individuel, synes jeg at diskussionen er vigtig.   

Det er den, fordi at graden af intelligens i bygningsmassen er med til at bestemme hvornår, vi når de ambitiøse klimamål for 2030 og 2050.  

Ifølge World Green Building Council står bygninger og byggesektoren for næsten 40% af den samlede CO2-udledning på verdensplan, og hvis ikke de politiske målsætninger opfyldes, kan de ende med at gennemtvinges gennem påbud og lovgivning.  

Samtidig lægger de nuværende lovkrav til bygningsautomatik ikke op til en indfrielse af det enorme potentiale, der ligger for energibesparelser i den nyeste og intelligente bygningsautomatik. Dette kan skyldes den hurtige udvikling indenfor bygningsteknologien, som gør det svært for lovgivningen at følge med den teknologiske udvikling.  

Når man sammenholder den bæredygtige pointe med graden af komfort for brugeren af bygningen samt det øgede afkast, der kan høstes, anser jeg det som en attraktiv investering at tænke intelligent bygningsautomatik ind fra starten, når der skal renoveres eller bygges nyt.   

Den kommende tid vil jeg uddybe fordelene ved intelligente bygninger, og du kan følge med her på bloggen eller i LinkedIn gruppen Building Automation Denmark.