23948sdkhjf

Eaton lancerer ny UPS-løsning med forlænget batterilevetid

| Medlemsnyhed | Indrykket af Eaton

Nødstrømsløsninger er afgørende, når det handler om at sikre pålidelig drift i it- og Edge computing-miljøer. Derfor udvider Eaton nu deres 9PX UPS-serie med nye modeller, der indeholder lithium-ion batterier med forlænget levetid.

Den nye UPS-nyhed fra Eaton bruger lithium-ion-batterier, som giver en længere batterilevetid og forbedrer ydeevnen sammenlignet med almindelige blysyrebatterier. Modellerne fylder samtidig mindre sammenlignet med UPS-anlæg, der bruger VRLA blybatterier. Dermed egner de sig perfekt til Edge-miljøer og mindre industrier som for eksempel uddannelsesinstitutioner og sundhedssektoren.

I en verden hvor digitaliseringen fylder mere og mere, er pålidelige UPS-løsninger en uundgåelig del af en virksomheds sikkerhedsudstyr, da de kan være med til at forhindre strømsvigt og nedbrud i it-systemet.

Eaton er allerede på markedet med nødstrømssystemer baseret på lithium-ion batterier, og den nye løsning markerer endnu et teknologisk fremskridt inden for UPS-systemer.

"I takt med at flere virksomheder investerer i distribuerede infrastrukturer, der kan bringe data tættere på slutbrugerne, er behovet for stabile back-up strømløsninger større end nogensinde før. Med vores 9PX lithium-ion UPS fortsætter vi med at integrere lithium-ion-funktioner i UPS-løsninger, som sikrer bedre driftskontinuitet og dermed forhindrer strømsvigt i it-miljøer,” siger Bozidar Dedic, der er ET & IT Channel Manager hos Eaton i Danmark.


Batterilevetid op til 10 år giver lavt vedligeholdelsesbehov
Eatons 9PX-litium UPS-anlæg er nemt at installere og kan let integreres med virtuelle it-miljøer. Takket være de nye lithium-ion batterier har anlægget en forventet levetid på otte til ti år og kræver dermed ikke den store vedligeholdelse.

 ”De nye lithium-ion batterier reducerer behovet for udskiftning af batterier midtvejs i livscyklussen, hvilket gør behovet for support on-site minimalt,” udtaler Bozidar Dedic, ET & IT Channel Manager hos Eaton i Danmark.

 9PX lithium-ion UPS-løsningen har desuden indbyggede funktioner til fjernadministration. Den kan købes sammen med Eatons Gigabit netværkskort (Netværk-M2), der er kompatibel med Eatons service til fjernovervågning og som giver virksomheder mulighed for at fjernovervåge, kontrollere og styre UPS-løsningen i realtid.

Den nye 9PX lithium-ion UPS er tilgængelig på det danske marked nu. Læs mere om UPS-løsningen her, og læs mere om Eatons Power Management teknologier på Eatons hjemmeside.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Eaton

Generatorvej 8C
2860 Søborg
Danmark
Eaton

Send til en kollega

0.063