23948sdkhjf

Antibakterielle trykknapper fra Schneider Electric

| Medlemsnyhed | Indrykket af Schneider Electric Danmark A/S

Vigtig opgradering af Harmony-serien bidrager til bedre hygiejne og mindre smitterisiko ved berøring af maskiner og operatørpaneler. De antibakterielle knapper er effektive mod bakterier og vira, også coronavirus, efter blot 15 minutter

Det seneste halvandet års COVID-19 pandemi har understreget hvor vigtigt det er at rengøre overflader, både i hjemmet og på arbejdspladsen, for at modvirke spredning af vira og bakterier.

Derfor gør Schneider Electric nu alle Harmony XB5 plastiktrykknapper til planforsænket montering antibakterielle, så de aktivt bekæmper vira og bakterier på knappernes overflade.

"Vi har udviklet de nye trykknapper for at øge sikkerheden for maskinoperatører og give et ekstra supplement til den daglige rengøring," siger Jesper Rasmussen, som er ansvarlig for Harmony-sortimentet i Schneider Electric i Danmark og Norge.

 

Permanent effekt

Den antibakterielle virkning på de opgraderede trykknapper er resultatet af en innovativ tilgang til den måde, trykknapperne bliver produceret på. Jesper Rasmussen forklarer:

"Vi har tilsat Ag+ sølvioner i det plastikgranulat, trykknapperne bliver sprøjtestøbt af. Ionerne gør, at vira og bakterier ikke kan leve særligt længe på plastikknappen. Og fordi ionerne er tilføjet til råmaterialet tidligt i produktionsprocessen, er den antibakterielle effekt permanent og varer i hele trykknappens levetid."

De antibakterielle trykknapper er blandt andet testet mod coronavirus 229E i henhold til ISO21702-standarden, og resultaterne er overbevisende.

Faktisk er den antibakterielle overflade så effektiv, at beskyttelsen når 95 procent efter blot 15 minutter. Og efter to timer er den antibakterielle virkning helt oppe på 99 procent.

 

Rengøringsvenlige

Jesper Rasmussen understreger, at de antibakterielle trykknapper skal ses som et supplement til rengøring - ikke en erstatning for en god hygiejnekultur på arbejdspladsen:

"Vores Harmony trykknapper i plastik til planforsænket montering er i forvejen mere rengøringsvenlige end traditionelle trykknapper. Ved også at gøre dem antibakterielle, bidrager vi yderligere til god hygiejne og mindre risiko for smittespredning."

Introduktionen af de antibakterielle trykknapper omfatter i øvrigt også den unikke Harmony designfolie, som gør det nemt at bygge elegante og let overskuelige operatørpaneler. Helt præcist består det antibakterielle sortiment derfor af:

·         Planforsænkede trykknapper

·         Planforsænkede signallamper

·         Planforsænkede lampetryk

·         Planforsænkede drejeomskiftere

·         Koniske nødstop med integreret LED

·         Designfolie til paneler

Jesper Rasmussen oplyser, at alle de opgraderede produkter erstatter tidligere udgaver 1:1 dvs. uden ændring af varenumrene. Det betyder, at alle kunder automatisk får planforsænkede Harmony trykknapper i plastik samt designfolie i antibakteriel udgave, når de bestiller varer.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Schneider Electric Danmark A/S

Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Danmark
Schneider Electric Danmark A/S

Send til en kollega

0.063