23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ubevogtede jernbaneoverkørsler kan sikres billigere

Sammen med AWILCO tester Electric Rail Equipment AB og Inlandsbanan et nyt revolutionerende system baseret på brændselsceller til drift af bomme og signaler ved ubevogtede baneoverkørsler.

Hvert år dør flere personer på tragisk vis i ulykker ved ubevogtede baneoverkørsler i Sverige. Trafikverket ombygger og sikrer hvert år ca. 50 overkørsler med automatiske signaler og bomme, men da der estimeres at være helt op mod 3.000 overkørsler, har det lange udsigter med at sikre dem alle – ikke mindst fordi de nuværende ombygninger er meget dyre – i størrelsesordenen 10-20 mill. svenske kr.
 
Nuværende løsning er dyr og tidskrævende
Indtil nu har løsningen været at trække strøm til stedet, hvilket kan være meget dyrt og tidskrævende.
 
Installation af solpaneler og batterier virker ikke, da den svenske vinter – især i de nordlige dele af landet – er alt for mørk. Batteripakker der er store nok til at holde vinteren over er dyre og især blybatterier er meget tunge. Om vinteren er temperaturen også en problematisk faktor, da batterier ikke fungerer optimalt under kolde forhold og har begrænset kapacitet og langsommere opladning.
 
Ny smart løsning med brændselsceller
Sammen med Inlandsbanan har det Stockholmsbaserede firma Electric Rail Equipment AB nu introduceret en ny billigere og langt smartere løsning, som på sigt kan være med til at intensivere processen med at sikre de mange ubevogtede baneoverkørsler.
 
Energiforsyningen i de nye kabinetter baserer sig nemlig på et relativt simpelt system med brændselsceller fra AWILCO drevet af metanol. Brændselscellerne kræver ingen vedligehold og brændstoffet har meget lang driftstid; man kan påfylde metanol i sensommeren og hele installationen vil være selvforsynende vinteren over og frem til næste forår. Fra forår til efterår drives anlægget under normale forhold udelukkende af sol og batteri.
 
Store fordele med brændselsceller og metanol
Brændselscellerne er sikret mod kulde og det samme gælder for brændstoffet metanol. Samtidig er vægten af brændstoffet væsentlig mindre end batteriernes – 8,4 kg metanol (10 liter) har fx samme effekt som 296 kg blybatterier.
 
Typisk leveres metanol i beholdere med 28 liter, der vejer mindre end 25 kg og dermed kan håndteres af en enkelt person – og man arbejder ovenikøbet på en løsning, hvor man påfylder metanol med en slange som på en tankstation, sådan at servicepersonalet slipper for at foretage tunge løft.
 
Systemet er meget energioptimalt og kan levere strøm til bomme og signaler i mere end et halvt år på bare 200 liter metanol.
 
Energioptimering indgår i udviklingsprocessen
Nøglen til succes er, at have meget energieffektive løsninger på styringselektronik, signaler og barrierer – noget der findes på andre markeder i Europa, men som endnu ikke er fuldt ud accepteret af det svenske Trafikverket.
 
Et eksempel er skift fra sporkabelforbindelser til akseltællere til registrering af togets position. Akseltællere trækker normalt væsentligt mindre energi end sporkabelforbindelser og tillader at installationen at udføres autonomt i forhold til jernbanens signalsystem.
 
Electric Rail Equipments energiløsning kan også bruges i andre jernbanesammenhænge, fx til signaler ved mødestationer eller til sporskifter på steder, hvor der ikke er adgang til el.
 
Electric Rail Equipment og AWILCO i tæt samarbejde
Det nyudviklede kabinet, hvor man har samlet energiforsyningen – brændseslsceller, methanol og nødvendig elektronik – er udviklet i tæt samarbejde med AWILCO, der er nordisk agent for verdens førende brændselscelleproducent SFC Energy AG.
 
”Sammen med AWILCO’s teknikere er vi lykkedes med at fremstille et optimalt produkt, der kan generere omkring 50 W kontinuerligt med kapacitet til højere peak belastning året rundt som kan bruges i hele Norden, og vi forventer mange spændende anvendelsesmuligheder inden for både vej og jernbane,” fortæller Lars Humla, Electric Rail Equipment AB.
 
Testes lige nu i Østersund
”Egentlig var vi meget fokuserede på vinterens kulde, men det viste sig at sommervarmen også kunne give problemer. Derfor har vi nu installeret et lille energioptimeret kølesystem. Og lige nu har vi opstillet det færdige kabinet ved Inlandsbanans værksted i Østersund, hvor det testes vinteren over.”
 
Ud over at kunne spare Inlandsbanan for store løbende driftsomkostninger, har brændselscellerne fra SFC yderligere den store fordel, at de er 100% miljøvenlige, da kun afgiver vanddamp og lidt CO2 og desuden vil spare miljøet for mange blybatterier i årene fremover.
 
Næste trin i processen er at teste kabinettet i en simulering på en rigtig baneoverkørsel og det forventes at ske i 2023.
 
Man har også udviklet et tilsvarende system til Inlandsbanan til elproduktion og overvågning til GSM-R stationer, hvor energibehovet er væsentligt større.

Læs også artiklen på Nordisk Järnväg her >
Læs om Inlandsbanan i Sverige her >
 

Kontakt AWILCO og hør mere:
Niels Willumsen
nw@awilco.dk
+45 40 56 95 00‬

Læs om brændselsceller på  AWILCOs hjemmeside her >

Foto øverst: Ulykke i jernbaneoverskæring / Foto: Ulf Palm TT-Ritzau-Scanpix
Foto herunder: Lars Humla, Electric Rail Equipment AB / Foto: AWILCO 

AWILCO Flexible Power Solutions
Yderholmvej 64
4623 Ll. Skensved
Solrød Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11805299
P nummer: 1000279350

Kontaktperson

TJ
Torben Jantzen
torben@aogj.dk

Send til en kollega

0.079