23948sdkhjf

CORE-EMT A/S fuldender produktlinje med tysk samarbejde

| Medlemsnyhed | Indrykket af CORE-emt A/S

Hos CORE-EMT A/S er ét af de langsigtede mål at kunne tilbyde kunderne en total produktportefølje.

Samarbejdet med ACHAT5 bringer virksomheden et stort skridt i den rigtige retning, og vækker derfor naturligvis glæde hos adm. direktør i CORE EMT A/S, Steen Haugbølle.

”ACHAT5 leverer board handling så som loading, unloading og conveyors. Tilgangen gør, at vi med vores andre samarbejdspartnere, Yamaha, BTU og Viscom, nu kan tilbyde vores kunder en komplet produktionslinje i hele Scandinavian,” udtaler han.

Perfekt match
Med base i Tyskland har ACHAT5 fået etableret sig flere steder i Europa og altså nu også i Skandinavien, hvor CORE-EMT A/S er eneforhandler af produkterne. Og Ifølge Steen Haugbølle er det ikke tilfældigt, at ACHAT5 har oplevet en stor fremgang.

”ACHAT5 har igennem de sidste 10 år leveret såvel standard som kundespecifikke løsninger. ACHAT5 har stor forståelse for detaljen, som gør, at den enkelte kunde oplever, at intet er umuligt i forhold til håndtering af print, og at ændringer i et produkt kun er en opringning væk,” fortæller CORE EMT A/S direktøren og fortsætter:

”Alle produkter fra ACHAT5 kan faktisk software opdateres over nettet, hvilket giver meget store fordele i forhold til den traditionelle metode. Med ACHAT5 har vi fundet lige præcis det match, vi mener der skal til for at akkompagnere vores andre top kvalitetsprodukter.”

Stærkt repræsenteret på E-12 Messen
Med ACHAT5 som ny samarbejdspartner står CORE EMT A/S stærkt rustet til fremtidens udfordringer. Første af slagsen bliver E-12 Messen i Odense og allerede her vil samarbejdet med den tyske virksomhed være synligt for omverdenen.

”Vi kommer til at have repræsentanter for både Yamaha, BTU, Viscom og så selvfølgelig også ACHAT5 på vores stand ved messen. Det er vigtigt for CORE EMT A/S at gøre folk opmærksomme på, at vi med dette nye samarbejde har taget endnu et skridt imod at kunne levere de perfekte løsninger til den skandinaviske elektronikindustri,” fortæller Steen Haugbølle.

På messen bliver modulet WINCAM fra ACHAT5 udstillet, WINCAM er en add on til alle, der benytter AOI uanset leverandør. WINCAM vil være opstillet i forbindelse med Viscom´s AOI på standen i Odense og vil her blive demonstreret.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
CORE-emt A/S

Vestvej 13
9600 Aars
Danmark
CORE-emt A/S

Send til en kollega

0.122