23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Det skærer i hjertet at se funktionel elektronik gå til spilde

Bæredygtighed er en kerneværdi for den hastigt voksende virksomhed med rødder i Sønderborg. De vil gøre op med “brug og smid væk”-kulturen og sætter deres affaldsudnyttelsesgrad på himmelflugt ved at give virksomheders kasserede elektronik nyt liv.

“Det er ligeså let at ringe til os, som efter en affaldscontainer”
Det er svært at forestille sig, at det elektronik, som kommer ind ad døren hos Buy2Sells travle lager, ellers ville være blevet smidt ud. Det er ikke desto mindre tilfældet. 


Buy2Sell opkøber og overtager elektronik fra virksomheder, som ikke længere kan bruge det. De siger selv, at det jo er lige så let at ringe efter Buy2Sell, som det er at ringe efter en affaldscontainer, og ved Buy2Sell får det kasserede elektronik nyt liv og bliver genanvendt. De tager også kommissionskunder, så de tager sig af klargøring og salg for virksomheder, som ikke selv kan komme af med deres gamle varer, som stadig har en værdi. De har et indgående kendskab til industrielt elektronik, og specialiserer sig også i at source varer, både nye og end-of-life produkter, og har oparbejdet en særlig evne til at skaffe lige netop dét, deres kunder står og mangler. 

De modtager både defekt udstyr, som kan skilles ad og genbruges individuelt, og mange ting, som stadig virker, men ikke længere bruges. Nogle ting er endnu i intakt indpakning. Deres filosofi er, at så meget som muligt skal genanvendes, så også defekte ting skilles ad i så høj grad som muligt, og ellers distribueres elementerne videre til genanvendelse ved specialiserede samarbejdspartnere. Så lidt som muligt forlader lageret usorteret.


“En mands affald er en anden mands guld”
Buy2Sell er grundlagt i 2017 af Kristian Lolk Rautert, da han begyndte at opkøbe større varelagre med henblik på videresalg. Siden da er det gået støt opad for den sønderjyske virksomhed.


Det har altid ligget i Kristians natur at reparere, frem for at bruge, smide væk og købe nyt. Som barn tog han på lossepladsen og fandt gammel elektronik, reparerede det og solgte det videre. Det er det mindset, han nu har taget med sig videre ind i sit arbejdsliv.


Når man spørger Kristian hvorfor han har stiftet Buy2Sell, så er svaret, at det skærer ham i hjertet at se funktionelle produkter gå til spilde. Han mener, at en omstilling er nødvendig, så vi bevæger os væk fra idéen om, at elektronik, som ikke længere er i brug, er værdiløst. En mands affald er som bekendt en anden mands guld, og det er det, Buy2Sell bygger på. 


Godt arbejdsmiljø skaber gode resultater
Nøglen bag succesen i Buy2Sell er blandt andet det store fokus på udvikling og optimering. Virksomheden laver for eksempel deres egen software, så den er skræddersyet til deres behov. I samspil med deres professionelle og veluddannede personale, højner det for alvor kvaliteten af deres arbejde. Oveni hatten, så er det også en af virksomhedens grundlæggende filosofier, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og at man skal have det godt når man er hos Buy2Sell. 


Læs mere om Buy2Sell på vores hjemmeside www.buy2sell.dk.

 

Buy2Sell ApS
Jyllandsgade 30, hal 6
6400 Sønderborg
Sønderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38953842
P nummer: 1022862754

Kontaktperson

PSR
Pia Simon Rautert
info@buy2sell.dk

Send til en kollega

0.047