Efterspørgslen på bæredygtighed fra virksomhedskunder er steget
Mange virksomheder tænker bæredygtighed ind når det kommer til produktion af deres varer. Men tænkes bæredygtighed ind i vedligeholdelsen af produktionsanlæggene? En maskines levetid kan nemlig forlænges med mange år ved at vedligeholde den.
Reparation er et bæredygtigt alternativ til at købe nyt
Virksomheder oplever et øget krav om bæredygtighed, og det er særligt virksomhedskunderne, der stiller krav. Faktisk oplever virksomheder, at netop efterspørgslen på bæredygtighed fra andre virksomheder er steget med 75%.
Et opgør med tankegangen ”byt til nyt”
Det er derfor vigtigt, at virksomheden beslutter sig for, at bæredygtighed ikke kun gælder det, der produceres, men også gælder alle andre indkøb og beslutninger i virksomheden. Det kan derfor være relevant at vende tankegangen ”byt til nyt” til i stedet at forlænge sine maskiners levetid gennem renoveringer og vedligehold. Det vil både være en fordel for miljøet, men også for virksomhedens bundlinje.
Lokale specialister kan hjælpe
En lokal specialist kan rådgive om hvorvidt virksomheder bør reparere de nuværende maskiner, udskifte en reservedel eller blot om, hvordan maskinen bedst muligt vedligeholdes. Med den rigtige tilgang kan en maskines levetid forlænges med adskillige år. Det gælder bare om at beslutte sig for det. Bæredygtighed er kommet for at blive.