23948sdkhjf
Del siden
Annonce

It-virksomheder: Øget brug af teknologi i danske redningstjenester kan redde liv

Panasonic Toughbook er teamet op med sin samarbejdspartner Locus i et opråb til danske politikere. En ensretning af IT-systemerne hos politi, ambulancetjenester og brandvæsen kan udgøre forskellen på liv og død, lyder det fælles budskab.

Når danske redningstjenester kører til et ulykkessted, sker det ofte med brug af flere forskellige navigationssystemer. For eksempel er det ikke ualmindeligt, at et kommunalt brandvæsen gør brug af fire-fem forskellige GPS-enheder. Altså potentielt fem forskellige måder at komme frem til ulykkesstedet på. Ifølge Stefan Lindau, nordisk chef for Panasonic Toughbook, sker det på grund af tilfældigheder, tidligere indkøb, og fordi der ikke nødvendigvis bliver tænkt i retning af hverken digitalisering eller ensretning i det pågældende brandvæsen. 

”Normalt betyder to minutters forskel i ankomsttidspunktet ingenting, når man kører fra A til B. Men er der tale om ulykker, forbrydelser eller terrorangreb med brug for redning fra politi, ambulancetjeneste eller brandvæsen, kan få minutter betyde forskellen på liv, død og førlighed. Derfor undrer det mig, at danske redningstjenester bruger et væld af forskellige IT-systemer på tværs af regioner og kommuner – og i mange tilfælde endda internt i den enkelte redningstjeneste,” siger Stefan Lindau.

Hans samarbejdspartner, sales manager Dennis Ahm fra Locus, der leverer it-løsninger til netop beredskabstjenester, peger på, at det eksempelvis er teknologisk muligt for en ambulancetjeneste at dele billeder, videoer eller anden information med brandvæsen eller politi, som er på vej til samme ulykke. En mulighed der i vidt omfang bliver benyttet i Norge. Ligeledes er det i Norge muligt for vidner til ulykker at livestreame optagelser til alarmcentralen eller det redningspersonale, der er på vej. Alligevel sker det kun sjældent i Danmark.  

”Muligheden for at forberede sig på hvad der venter på ulykkesstedet, har enormt stor betydning for evnen til at øge livreddende behandling. Derudover gør selv den mindste mulighed for at forberede sig gør arbejdet væsentligt sikrere for beredskabspersonalet. De teknologiske løsninger til at skabe et langt bedre og langt mere sammenhængende beredskabssystem i Danmark er til stede og har været det i årevis. De kan redde liv og venter kun på at blive taget i brug,” siger Dennis Ahm. 

Begge parter argumenterer for, at redningstjenesterne i Danmark har et meget stort forbedringspotentiale, hvad angår brugen af IT. Og at meget af potentialet ligger gemt i fra politisk side at blive enige om, hvilke specifikke IT-systemer de danske redningstjenester bør gøre brug af. Potentialet gælder både for navigation, kommunikation med centralen, kollegerne og andre redningstjenester samt selve styringen og planlægningen af beredskabet. Alt det der i sidste ende gør tjenesten effektiv – eller det modsatte – og med udgangspunkt i at ulykker og kriminalitet har det med at krydse grænser. 

”Der ligger nogle enormt store fordele gemt i, at politi, ambulancetjeneste og brandvæsen over hele landet bruger de samme platforme til at kommunikere. Mange vil sikkert tage for givet, at det allerede er tilfældet, men det er det desværre ikke. Blandt andet fordi der ikke eksisterer en organisation med ansvaret for at udvikle fælles guidelines eller standarder på området. Ej heller eksisterer der en regulerende enhed, der sikrer et minimum af funktioner på dette vigtige kommunikationsområde,” siger Dennis Ahm fra Locus. 

Panasonic Toughbook
Naverland 2, 9.
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32566588

Kontaktperson

CA
Cecilia Anberg
cecilia@digitalpr.dk

Send til en kollega

0.031