Nyt ansigt i kvalitetsafdelingen hos Carsten Holm A/S
Louise Sachse er tiltrådt i en stilling som kvalitets- og måletekniker hos tætnings- og pakningsspecialisten Carsten Holm A/S
Hun kommer med indgående viden og erfaring fra 30 år med kvalitetssikring. Hos Carsten Holm A/S er hendes primære arbejdsopgaver i kvalitetsafdelingen opmålinger, 3D-scanninger, udarbejdelse af tegninger/dokumentation samt udvikling af kvalitetsledelsessystemet.
Carsten Holm A/S arbejder frem mod at blive miljøcertificeret. Derfor er et andet af Louise Sachses fokusområder bæredygtighed, hvor hun i tæt samarbejde med kollegaerne skal udarbejde processer til beregning og dokumentation af vores CO2-aftryk, både for produkterne og for virksomheden som helhed.
Om Carsten Holm A/S
Carsten Holm A/S er et handels- og produktionsvirksomhed med speciale i tætninger til bl.a. hydrauliske og pneumatiske applikationer, og er med over 135.000 varenumre den største lagerførende virksomhed i branchen. Virksomheden har hovedkontor, lager og produktion i Ringe på Fyn og har derudover salgskontor og lager i Sverige og Kina.