23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nissan og Eaton gør energilagring i hjemmet pålidelig, tilgængelig og prisbillig med "xStorage HOME

Nissan, der er en førende virksomhed inden for bilindustrien, og Eaton, der er industriledende inden for power management, er gået sammen om at præsentere en ny enhed til energilagring i hjemmet.

Nissan, der er en førende virksomhed inden for bilindustrien, og Eaton, der er industriledende inden for power management, er gået sammen om at præsentere en ny enhed til energilagring i hjemmet. Den er designet til at være den mest pålidelige og prisbillige på markedet. "xStorage HOME" er et fuldt integreret energiopbevaringssystem, der gør det muligt for kunderne at kontrollere, hvordan og hvornår de bruger energi i deres eget hjem.

Enheden, der kan forbindes til vedvarende energikilder som solpaneler, små vindmøller eller lignende private strømforsyninger, kan spare kunderne penge gennem opladning, når den vedvarende energi er tilgængelig, eller når strømmen er billigere (f.eks. om natten), og frigive lagret energi, når efterspørgslen og omkostningerne er høje. Hvis et hjem er udstyret med solcelleteknologi, betyder det, at forbrugerne kan forsyne deres hjem med grøn energi, der opbevares i deres xStorage HOME-system, og samtidigt opnå økonomiske fordele ved at undgå dyre energitariffer i dagtimerne.

Energiopbevaringssystemet i hjemmet indeholder også en nødstrømsløsning til forbrugerne, hvilket sikrer en konstant elforsyning – det er ideelt på tidspunkter, hvor elnettet trues af brown-outs eller lignende. Kunderne kan desuden også opnå yderligere indtægter ved at sælge lagret energi tilbage til forsyningsnettet, når efterspørgslen – og dermed også omkostningerne - er høje.

xStorage HOME er en integreret, fabriksfremstillet enhed, der giver sikkerhed og ydeevne ved lagring og distribution af vedvarende energi til forbrugerne. Så snart enheden er opsat af en autoriseret installatør, er den klar til brug, så forbrugerne nemt kan tilslutte sig og tænde for strømmen. Der tilbydes også styring via en smartphone, så forbrugerne kan skifte mellem energikilder ved blot at trykke på en knap.

Paul Willcox, bestyrelsesformand for Nissan Europe fortæller:

”Det er på høje tid, at forbrugerne får fleksibilitet og autorisation til at styre, hvordan og hvornår de bruger energi i deres eget hjem. Den nye xStorage HOME-løsning kombinerer Nissans ekspertise i køretøjsdesign og pålidelig batteriteknologi med Eatons førende position inden for strømkvalitet og elektronik, hvilket giver en fremragende batteriløsning med en række ekstra fordele. Vi ønsker at gøre energiopbevaring attraktiv og billig for alle, ikke mindst fordi det giver reelle kundefordele med smartere og mere bæredygtig energi til forsyningsnettet".

Ud over de specifikke funktioner er xStorage HOME-systemet også blevet udviklet under hensyn til æstetik og brugervenlighed, så det nemt passer ind i hjemmet. Denne designekspertise kommer direkte fra hjernen i Nissan Design Europe i Storbritannien, der er kendt for deres køretøjsdesign i verdensklasse.

Den nye enhed forlænger levetiden for batterierne i Nissans elektriske køretøj (EV), efter at brugen i elbilerne er slut. De brugte batterier har fortsat masser af kapacitet og kan efterfølgende bruges i xStorage HOME-løsningen, der forsynes fra tolv Nissan EV-batterimoduler. Enheden vil potentielt revolutionere den måde, folk styrer energiforbruget i deres eget hjem på, samtidig med at den giver større fleksibilitet og flere omkostningsbesparelser – foruden en yderst effektiv udnyttelse af de producerede batterier.

Cyrille Brisson, Vice President Marketing, Eaton Electrical EMEA tilføjer:

"Den fælles udvikling mellem Eaton og Nissan har gjort det muligt at optimere udviklings- og produktionsomkostningerne, så vi kan levere en velintegreret løsning til vores kunder. Vores system leveres til slutbrugerne helt klar til brug med alle de nødvendige elementer, herunder kabling og installation af en fagmand, til en startpris på 4.000 euro for en nominel kapacitet på 4,2 kWh. Det er vores politik at undgå skjulte ekstraomkostninger og derved opnå lavere samlede ejeromkostninger end andre eksisterende løsninger.

Begge selskaber er veletablerede i Europa, Afrika og Mellemøsten. Eaton har et netværk med mere end 1.000 distributører, der samarbejder med kvalificerede installatører i 77 lande. Eaton sørger for, at forbrugerne kan få adgang til, gemme og bruge ren energi sikkert og effektivt i deres eget hjem".

Det nye xStorage HOME-system markerer starten på et længerevarende samarbejde mellem Nissan og Eaton for at udvide porteføljen af energiopbevaringsløsninger til både private- og erhvervskunder. Systemet kan forudbestilles fra til 1-fasede elforsyninger, og 3-fasede anlæg i 2H, 2017. Nissan og Eaton forventer at sælge mere end 100.000 xStorage HOME-enheder inden for de næste fem år, da forbrugerlysten til denne type teknologi fortsætter med at vokse.

Eaton
Generatorvej 8C
2860 Søborg
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10130352
P nummer: 1008653328

Send til en kollega

0.031