23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Panasonic lancerer nye versioner af robuste tablets

Panasonic har opdateret TOUGHBOOK G2 og 33 tablets med Alder Lake-processorer samt bedre sikkerhed og modulopbygning.

Panasonic Connect har i dag annonceret de nyeste versioner af de robuste TOUGHBOOK G2 og 33 tablets. G2mk2 med 10,1" skærm og 33mk3 med 12" skærm udmærker sig i forhold til robusthed, batterilevetid, fleksibilitet, tilslutningsmuligheder og ydeevne for at kunne tilbyde den mobile medarbejder en tidssvarende løsning, uanset opgave, anvendelse og miljø.

Uovertruffen ydeevne til ethvert formål
Panasonic TOUGHBOOK G2mk2 og 33mk3 udmærker sig i forhold til ydeevne, forbedrede tilslutningsmuligheder og øget modulopbygning for at tilpasse sig de forskelligartede krav fra mobile medarbejdere.

Både G2mk2 og 33mk3 har 12. generations Intel®Core™(Alder Lake) i5-processorer med Intel® vPro®-teknologi, så de kan køre de mest krævende programmer i Windows 11 Pro. For dem, der har brug for bedst mulig ydeevne ydeevne, kan man vælge den nye Intel® Core™ i7-processor med Intel vPro®-teknologi som ekstraudstyr.

Begge nye enheder har Intel® Iris® Xe-grafikteknologi, som giver optimal grafikydelse. Dette er særligt vigtigt i beredskabstjenester som politi, redning og brandvæsen, hvor TOUGHBOOK 33 bruges som en mobil dataterminal, der giver adgang til detaljerede kortdata og vigtige oplysninger i køretøjet, hvor nøjagtige opdateringer i realtid er afgørende. Også når enheden er frakoblet køretøjets dockingstation, kan man på ulykkesstedet få adgang til oplysninger som f.eks. brandhaners placering, bygningstegninger, operationelle retningslinjer, brandsikkerhed og detaljerede køretøjsoplysninger.

Øget modulopbygning for fleksibilitet og sikkerhed
Den seneste version af TOUGHBOOK G2 er den mest brugerdefinerbare robuste tablet, og Panasonic har yderligere forbedret det modulære design og øget sikkerheden for alle applikationer. Enhedens bageste udvidelsesområde kan udstyres med en fingeraftrykslæser, hvilket er ideelt for brugere i for eksempel forsvaret, der har brug for at autentificere sikker adgang til følsomme data.

Derudover er det øverste udvidelsesområde på G2mk2 - som kan tilpasses til fem perifere enheder - nu kompatibelt med en MicroSD-hukommelseskortplads. Det giver personalet mulighed for hurtigt at få adgang til og overføre vigtige data mellem enheder, mens de er ude på en opgave.

5G-klar tilslutning
Panasonic har oplevet en øget efterspørgsel efter enheder, der kan oprette forbindelse til selvstændige 5G-netværk (SA), og derfor er G2mk2 fra fabrikken klar til at oprette forbindelse til private 5G-netværk. Dette gør det muligt for sektorer som transport og logistik, produktion og beredskabstjenester at udnytte et dedikeret, fuldt tilpasset privat 5G-netværk, der giver ultralav latenstid, hurtig responstid og forbedret dataoverførsel og kommunikation for mobile medarbejdere.

Både G2mk2 og 33mk3 bruger den kraftfulde, klasseledende Thunderbolt™-forbindelsesstandard, der muliggør data-, strøm- og videooverførsel med stor båndbredde. Enhederne har også den nyeste Wi-Fi-teknologi (Intel® Wireless 6E AX211), der vælger den optimale båndbredde for at spare på batteriet.

Markedsførende robusthed til forskellige typer af mobile medarbejdere
G2mk2 og 33mk3 har militærklassificering og er vand- og støvafvisende i henhold til IP65*, så brugerne kan arbejde i ethvert miljø uden at bekymre sig om, at fald, stød, vibrationer og ekstreme temperaturer vil påvirke produktiviteten.

Øget gennemsigtighed og brugervenlighed med hensyn til batterilevetid
Batterilevetiden for TOUGHBOOK G2mk2 og 33mk3 er den samme, men metoderne til at måle ydeevne og batterilevetid har udviklet sig for at matche den typiske brugsprofil for nutidens moderne medarbejdere, især dem, der bruger strømkrævende applikationer.

"Både TOUGHBOOK G2mk2 og 33mk3 giver en god balance mellem markedsledende ydeevne, omkostningseffektivitet og batterilevetid for nutidens mobile arbejdere, som i stigende grad bruger en række krævende applikationer i marken," siger Dirk Weigelt, Senior Product Marketing Manager hos Panasonic Connect. "De nyeste versioner demonstrerer Panasonics dybe forståelse af kundernes krav, uanset branche, og hvad de har brug for til konstant at yde deres bedste."

For mere information om TOUGHBOOK G2mk2 og 33mk3, besøg www.toughbook.eu.

* Testet af et uafhængigt tredjepartslaboratorium i henhold til MIL-STD 810H.

Panasonic Toughbook
Naverland 2, 9.
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32566588

Kontaktperson

CA
Cecilia Anberg
cecilia@digitalpr.dk

Send til en kollega

0.047